- e-pistel om at skrive kronik beregnet på gym-elever.
Før skrivefasen
1) Læs opgaveformuleringen grundigt! Understreg alle kronikkens nøgleord, så du sikrer dig at du svarer præcist på det, du bliver spurgt om.
2) Læs teksterne flere gange grundigt – som med fiktion, så lægger man mærke til flere ting ved 3.-4. gennemlæsning. (Jo, man gør!)
Start gerne skrivefasen med lidt indledning, der ’leder læseren (og skribenten?) lidt ind’ til emnet. Men gå videre til at arbejde med teksterne, hvis du går i stå. Indledningen kan nemlig ofte med fordel skrives (igennem) til sidst.
Behandling af tekstgrundlaget (’gør rede for synspunkterne’ ’analysér argumentation/de sproglige virkemidler)
Der er stor forskel på at referere en tekst og redegøre for de vigtigste synspunkter i den med dine egne ord. I kronikken skal du gøre det sidste. Referatet holder sig slavisk til den tekst, man refererer . Redegørelsen er mere fri og koncentrerer sig om at forklare synspunkterne kort og præcist.
Debattører og medier skal introduceres og omtales ordentligt. Man skriver ikke ’Lars mener’, hvis man refererer til statsministeren. I offentlig debat er man ikke på fornavn med hinanden. Skriv efternavnet, hele navnet eller personens initialer, fx ’LLR plæderer for…’.
Det medium, som teksten er trykt i, skal introduceres ordentligt. Det er jo ikke ligegyldigt, om den tekst man refererer er fra et FDF-blad til unge eller fra en avis henvendt til højtuddannede. Det kan også betyde noget for debattørens sprogbrug og argumentation. Du kan fx skrive sådan:
”Jørgen Jensen (herefter JJ) foreslår i Politiken den 7. januar 2012, at unge skal have flere lektier for”
Her har jeg på kortfattet vis introduceret både en debattør og det medium, han skriver i.
Hvis du er blevet bedt om at analysere argumentation og sproglige virkemidler, skal der være et selvstændigt afsnit om det. Her kan du fx vise med teksteksempler, hvordan kronikøren bruger appelformer, manipulerende metaforer, osv. osv. Du kan i den forbindelse også komme ind på, hvordan argumentation, sprog og stil er i forhold til målgruppen.
Diskussionsdelen
Typisk bliver du i en kronikopgave bedt om at diskutere og tage stilling til nogle synspunkter i 1-3 tekster. Når du har færdigbehandlet debattørerne, skal du altså selv på banen og lægge din holdning frem.
Kan man diskutere med sig selv og andre kronikører? Ja, det kan man.
En nem løsning kan være at sige, at ’jeg er enig med Jørgen Jensen i, at unge skal have flere lektier’. Så skal du bare uddybe og begrunde, hvorfor du er enig – ellers kan det let virke for uselvstændigt.
Du kan vride din hjerne for alle argumenter pro et contra en sag, men til sidst skal du gerne nå frem til en konklusion, en holdning, som du fremlægger med kronikken i det offentlige rum.
Hvis du skal overbevise andre, skal du selvfølgelig have gode argumenter.
Nogle gange kan man få afslutning og indledning til at hænge sammen , så teksten virker afrundet og færdig, når læseren opdager, at man går tilbage til en pointe i sin indledning.
Du kan også finde hjælp i fagkonsulentens oversigt over de 3 prøvegenrer i dansk.
