Gyldendal halser efter Wikipedia

Da første bind af Den Store Danske Encyklopædi udkom i 1994, ville jeg frygtelig gerne have mine akademikerfingre i det. Ethvert dannet menneske bør da have 20 bind blåmeleret baggrundsviden til at tynge reolen med, tænkte jeg.
Men jeg havde lige lært, hvad SU-klip var, og de 20 bind ville koste den nette sum af 20.000 kr. Det kan man få mange Slots-pils for.

I 2001 startede den engelske udgave af Wikipedia og i 2002 blev den danske version startet. Brugere over hele verden har skrevet og redigeret tusinder af artikler. “Amatører!”, tænkte jeg i starten. Jeg prøvede selv at redigere i artikler, så elever kunne se, hvor utroværdigt det var: ‘Anders Fogh sorterer müsli i en maltesisk natklub’.
Men der gik stadig kortere tid før mine ændringer blev rettet tilbage – og så begyndte Wiki-admins at blokere IP-adresser som saboterede projektet. Jeg måtte efterhånden give op. Det begyndte at virke. Der er stadig fejl og farvede artikler, men det risikerer man jo også i de store papirleksika.

Gyldendal har nu indset, at de ikke kan sælge abonnementer til en online-udgave af Encyklopædien, når Wikipedia er gratis. ‘Den Store Danske’ bliver lanceret på som gratistjeneste på nettet til februar og skal finansieres af annoncekroner.

Men er løbet ikke kørt? Hvem gider skrive for Gyldendal, så forlaget tjener penge, når man kan skrive for Wikipedia, hvor alle er enige om, at det er et fælles projekt? Gyldendal nedsætter en redaktion, der skal godkende artiklerne, og denne redaktion må så være bedre Wikis administratorer, forståes.

Gyldendals initiativ er da i hvert fald en indrømmelse til Wikipedia, og jeg ville ærgre mig, hvis jeg havde smidt de 20.000 dask i 1994.

Anyways – husk altid at krydstjekke dine oplysninger, især i skolearbejde.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: