Gør Google os dummere?

“The most of my information I got from websites on the internet”

(SRP-elevs abstract 2012)

Jeg har nu læst de fleste af de SRP-opgaver, som jeg er censor på i år. Tendensen er klar: Eleverne bruger mindre tid på at læse trykte bøger og mere tid på online materiale.  Og det er vel bare en naturlig udvikling i en digital tidsalder. Om 5-10 år så ser man ikke længere henvisninger i opgaver til bøger, ligesom man heller ikke ser henvisninger til runeindskrifter. Bør det så bekymre os?

Er opgaver baseret på online materiale mere overfladiske/dårligere end opgaver baseret på læsning af traditionelle bøger? Min umiddelbare, personlige og helt udokumenterede fornemmelse er ja. Det er en tendens, at eleverne er blevet mere flygtige og overfladiske i deres hoveder, men selvfølgelig og heldigvis er der undtagelser.

RIP læsende hjerne. Velkommen digitale hjerne? (Undskyld Google, men jeg linker kun til billedet….)

Jeg har i år for første gang set en henvisning til en bog på Google Books – altså en onlineudgave af en papirbog. Men Google må på grund af ophavsretten kun vise et begrænset antal sider. Hvorfor har eleven dog ikke bevæget sig ned på biblioteket? Bekvemmelighed?

En anden elev har for emnet meget relevant trykt bog på sin litteraturliste. Men der er ikke henvist til den på noget tidspunkt i opgaven. Har eleven overhovedet åbnet den?

Nettet vinder terræn som medium i forhold til trykte bøger.

Fra dykker til surfer

En undersøgelse viste i 2006 at 89% af de canadiske ”college students” begyndte informationssøgning på Google i stedet for en bibliotekshjemmeside. (Barry Cull) Det er en stor udfordring at få elever til at grave dybere end Google.

Netmedieforskeren Nicholas Carr mener ligefrem at Google gør os dummere:

“Once I was a scuba diver in the sea of words, but now I zip along the surface like a guy on a Jet Ski”

Dertil kommer, at vi skal håndtere de sociale mediers fristelser samtidig med at vi arbejder, fordi vi er online 24-7 overalt. ”Sådan var det ikke i 90’erne”, da jeg skrev opgaver.

Som dansklærer støder jeg på elever, der påstår de aldrig har læst en rigtig bog, før de skal læse et selvvalgt værk på gymnasiet. Der læses stadig masser af trykte bøger, men ikke i 95% af en ungdomsårgang.

Eleverne bruger generelt materiale, der er frit tilgængeligt online. Wikipedia, netleksika. Det kan være fint nok til at faktatjekke ting, men det er jo ikke det samme som at sætte sig ned og læse hele kapitler i fx Niels Wium Olesens ”Den store krig” på 400 sider. De googler ’Ludendorff’ og får nogle henvisninger til leksikale brudstykker og nogle fine billeder, som de klistrer sammen uden den store kontekstforståelse.

Måske lider specielt historieopgaver under dette ”konteksttab”, da historie jo for hulen går ud på at forstå ”the big picture”?

”Den store krig” fås da også som e-bog, siger du? Ja, måske (jeg kan ikke finde den) men jeg har endnu ikke set elever henvise til en e-bog. Derfor håber jeg at forlagene bliver enige med eReolen – for det er vigtigt at gøre kvalitetsindhold digitalt tilgængeligt online. Nu. Ellers får vi en videnskløft mellem papirviden og onlineviden. Jeg vil mene at man burde bruge flere bibliotekspenge på dette.

Men selv hvis vi forestillede os at alt trykt materiale også kunne læses på en skærm – så er det langtfra sikkert at det vil blive fordøjet og bearbejdet på samme måde.

Hvad gør internettet i det hele taget ved vores læsning ? Neurologen Maryanne Wolf mener, at der er ved at ske en kognitiv revolution fra den læsende hjerne til den digitale hjerne. Og det er jo ikke kun eleverne, der går online, mens lærerne sidder med tunge folianter i skødet. Tænk over det: Hvor tit læser du mere end 5 minutter på den samme tekst på en skærm? Jeg tror efterhånden kun det er Information, som lægger længere, gode artikler ud på nettet. Ellers bliver man jo hele tiden sendt videre ad nye links. Efter 10 minutter ved skærmen har jeg nogle gange glemt, hvad det egentlig var jeg søgte efter. 3-4 klik har sendt mig et helt nyt sted hen, til en anden kontekst. Hjernen skal bruge tid på at afkode den nye kommunikationssituation og vurdere lødigheden i stedet for at forstå det faglige indhold.

Bliver du ikke også lidt distraheret af de underlige links til højre for denne tekst?

Når man sidder med en papirbog, så er der én tekst, hvor man i teorien har mulighed for at læse lineært i længere stræk i halve og hele timer uden stop. Selvfølgelig kigger man både frem og tilbage og streger under. Men man bliver i samme ”kontekst” i længere tid ad gangen. Man læser om pestens udbrud i 1347 og får ny information, som man måske ikke selv har ledt efter. Den nye information må bearbejdes og fører til nye spørgsmål.

Når man informationssøger på nettet, så går man typisk efter at få svar på bestemte spørgsmål. Fx ”Hvor udbrød pesten”. Man skimmer overskrifter og nøgleord for at nå frem til målet. Man klikker sig frem og tilbage mellem forskellige websider. Man søger på nøgleord og finder dermed ikke nye ting, som man jo af gode grunde ikke kan søge efter. Webtekster er typisk kortere, fordi vi ikke læser så længe ad gangen. (Eller de skrives kortere, fordi man ikke kan læse så længe ?) Hvis vi ikke finder det hurtigt, så surfer vi videre.

”Digital dybdelæsning/studielæsning”

Jeg har her fokuseret på ulemperne ved den digitale informationssøgning.  Der er selvfølgelig også masser af fordele, så lad os nu være konstruktive. Hvordan lærer vi eleverne at blive gode digitale dybdelæsere?

1)      Man kunne anbefale at indføre offlinetid, når man arbejder. Også i timerne på skolen. Hiv netkablet ud, eller sluk for wifi-knappen i kontortiden.

2)      Jeg tror mange elever opfatter bogmediet i sig selv som altmodisch. De har det næsten med bøger, som vi har det med runesten: Skal vi virkelig bruge tid på det ? Er det ikke forældet viden? Det vil de ikke gøre, hvis det er e-bøger. Man skal lære eleverne at arbejde med e-bøger på IPad, Kindle eller whatever.  At bruge markeringsværktøjer  og i det hele taget overføre de kendte læseteknikker fra papirbogen som skimme- overbliks- og studielæsning på e-bøger.

P.S. Godt nytår !

Kilder: “The most of my information is from the internet” 🙂

Jeg tænker at dette må være et vigtigt felt for læseforskerne. Ved nogen hvem der forsker i online læsning og kognition? Så vil jeg gerne vide det.

Nicholas Carr: ”Is Google making us stupid”.

Barry Cull: “Reading revolutions: Online digital text and implications for reading in academe

Reklamer

7 kommentarer »

  1. Lasse said

    Helt og aldeles enig. Jeg er ikke censor, men jeg ser tydelig en tendens til, at elever hellere vil findes svar på wikipedia og netaviser end i grundbøger.

    Det skader kvaliteten af det skriftlige og mundtlige arbejde. Jeg har selv rettet en SRP, som netop ikke refererer til en eneste grundbog i SRP på trods af et ellers oplagt emne.

    //lasse

  2. Apply it to a soft cloth and use it to wipe down woodwork and furniture.
    There is no limit on what you earn – Once you have made a
    good base of clients, you will see that you can earn as much as
    you want. While you schedule your work, make sure that you make allowance for cleaning different parts of the house
    on different days.

  3. You can choose your own timings and above all, you can choose how much
    work you want to take up. Finally, I think parents and grandparents need to make it clear to students that keeping the
    apartment clean is a personal health issue. These mops can be a bit
    pricey initially, but over time will add up to hundreds
    of dollars in savings on floor products, especially if you have
    many types of flooring.

  4. If you have the tendency to horde things, you will have to learn let go.
    Now that you have a set of questions to work with, its time to start contacting companies and get a few estimates.
    Regardless of whether you have a 3 bedroom apartment home or a studio,
    your place will get dirty.

  5. You can choose your own timings and above all, you
    can choose how much work you want to take up. When apartments
    get the unit “make ready” for the next tenant, they
    usually employ a cleaning service to complete this. There are a couple of excellent e-courses available that give a lot of really valuable information on how
    to structure your business,where and how to get clients, how to calculate prices, what equipment
    and supplies are needed etc, and in my opinion are
    well worth the $30 or $40 they cost.

  6. Chanel said

    Another must-have piece of equipment is a cell phone to enable easy response
    to your customers. This lets them know how they have done and it helps
    them to improve their cleaning. These mops can be a bit
    pricey initially, but over time will add up to hundreds of dollars in savings on floor
    products, especially if you have many types of flooring.

  7. The volume of damage they are able to do to a home in the matter
    of months is quite surprising. This is the reason termite
    inspection must be done as a method to keep buildings safe
    from termite infestation. One in the origins of the
    ants are already traced to hay bales that were hauled in on account
    of the draught in Texas this year.

RSS feed for comments on this post · TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: