Archive for Historie

Giganternes fald

Fall of Giants (The Century Trilogy #1)Fall of Giants by Ken Follett

My rating: 4 of 5 stars

Jeg har læst den danske version.

Fængende historisk roman, selvom figurerne er på kanten til at være klicheer nogle gange. Den intelligente, men fattige tjenestepige og den arrogante og stolte jarl. Nogle af romanens helte er lidt for historisk bagkloge og mener de rigtige ting. Det er som de har replikker, som kommer fra Follets historiekonsulenter på romanen. Fx kan de forudse at der bliver en stor krig ud af Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien, og den tyske officer Walter kæmper ihærdigt imod dolkestødslegenden efter krigen.

Men denne kritik viser jo bare, at man lever sig ind i historien, og jeg har da også følt mig godt underholdt igennem alle 935 sider. Spændende skildring af slaget ved Somme, kampen for kvinders stemmeret og den russiske revolution. Jeg vil da overveje at bruge uddrag herfra i undervisningen.

Jeg vil klart mene, at man kunne lave op til flere forskellige SRP-projekter i engelsk/historie med udgangspunkt i denne roman.

Reklamer

Skriv en kommentar

Ville du tage imod en drink fra en fremmed i byen?

… hvis du er over 18, selvfølgelig!

Her er en idé til at træne materialekritik i 1.g.

Start en lektion med det meget vigtige spørgsmål ovenfor. Eleverne undrer sig selvfølgelig og nogle vågner og bliver pludselig meget aktive : ”Det tør jeg da godt”, ”Ja, da”, osv.

”Men æh.. den kan jo være ’spiked’…”

Så holder jeg fast: Hvornår vil du tage imod en drink, fra én du ikke kender?

Så kommer svarene:

– ”Hvis jeg har set den blive skænket op af en bartender” (indvending: nogle bartendere er med til at putte sovemiddel i drinks ved vi, vistnok fra ’Paradise’ eller ’Sunny Beach’) , ok, hvis jeg har set den blive skænket op af en bartender, jeg kender.

– ”Hvis én af mine venner siger god for den fremmede.”

– ”Hvis han har pænt tøj på … ” (Så pæne mennesker er åbenbart … pæne, spørger jeg?)

– ”Hvis den dufter normalt” .

– “Hvis han er sød”.

Ergo: Hvis andre kilder siger god for den fremmede, så er jeg mere tryg.

Så beder jeg eleverne om at finde materiale på nettet om noget, vi er i gang med, Jyske Lov, fx og så skal de finde de 3 bedste hjemmesider og begrunde deres valg. Vi finder frem til afsenderne og googler dem.

Det er jo ikke for at opfordre til druk eller noget – men sammenligningen gør det nemmere at forstå for nogle elever, tror jeg. De er jo faktisk kritiske på mange andre områder end lige nettet. Men dårligt materiale er lige så farligt for din opgave, som sovemiddel er for din krop.

Og så siger vi skål.

Skriv en kommentar

Det er en ommer, Systime!

Systime har netop udgivet en bog med titlen “Mellemøsten” skrevet af Poul Steiner Jensen og Torben Rasmussen. I kildehenvisningerne bagerst står der under tekst 14:  ‘Internettet’ som reference!

Tekst 14 i bogen er verdenserklæringen om menneskerettighederne, som formentlig stammer fra FN’s hjemmeside, menneskeret.dk, eller lignende. Men de skal da skrive præcis hvilken hjemmeside, den er fra.  Har de ingen redaktører ansat ?

Det minder mig om de ubehjælpsomme henvisninger som 1.g’ere laver i deres første møde med noteapparaturets glæder, fx ‘google’, ‘egen viden’, ‘viden fra hjemmet’ og ja, ‘internettet’.

Hvis historikere, der skriver lærebøger, sjusker med det videnskabelige håndværk, hvordan skal eleverne så kunne lære det?

Det er en ommer.

Skriv en kommentar

DF vil huske dansk jihad

I den nye finanslov har DF fået afsat 200 mio til “at sætte fokus på danske værdier”, som Peter Skaarup udtrykker det til Politiken.

5 mio. skal gå til stier i Estland ved Tallinn, hvor Dannebrog ifølge legenden faldt ned i 1219 mens kong Valdemar og hans folk var pressede i et slag med nogle hedninge, som ikke havde fattet hvor god kristendommen var for dem.

Det var historikeren Arild Huitfeldt som blåstemplede legenden i år 1600.  Danskerne var slået på flugt, men

“da skal udaf himlen ned være faldet et banner af tvundent værk, rødt i feltet med et hvidt kors i, som de nu fulgte. Siden vandt de sejr.”  ( fra Chronologia, 1600, her citeret fra Danske korstoge s. 212)

Det har sikkert været en bispekåbe el. lign., som er blæst op i luften og ind i skallen på en, der var god til at fortælle historier.

Vi ved i dag, at mange af korstogene blev til rene plyndringstogter hos de hedenske stammer langs Østersøen.  Således plyndrede Valdemar Arkona i år 1169 og nedbrændte de lokales templer og byggede kirker i stedet. Korsfarerne håbede at få tilgivelse for deres synder og en plads i himlen. Paverne lovede at selveste Skt. Peder beskyttede korsfarerne (Danske korstog s. 179)  Lyder det bekendt?

Vores flag er et hvidt kors på en blodig baggrund. Er det sådanne “danske værdier”, som Skaarup vil have fremmet,  eller ønsker han at nuancere nutidens syn på hedninge ?

Kilde: John H. Lind mfl. “Danske korstog – krig og mission i Østersøen”, København 2004

Comments (4)

Polen og Rusland kæmper med historien

Den 1. september 1939 invaderede Hitler-Tyskland Polen, og det blev starten på 2. verdenskrig. 70-året blev i dag markeret ved Gdansk, hvor det første skud i 2. verdenskrig blev løsnet tidligt om morgenen fra tyske krigsskibe.

Kun 1 uge før tyskernes invasion af Polen, den 23. august, indgik Hitler og Stalin en ikke-angrebspagt med en hemmelig aftale om at dele Polen imellem de to lande. Den 17.  september invaderede russiske styrker det østlige Polen, der dermed blev fjernet fra landkortet.

I dag var bl.a.  Merkel, Putin og den russiske præsident Kaczynski til mindehøjtidelighed. Kaczynski fik næsten givet Sovjet ansvaret for 2. verdenskrig. Hvis der ikke havde været en Hitler-Stalin pagt, så havde Hitler måske ikke angrebet Polen?

I forholdet mellem Polen og Rusland spøger også Katyn-massakren på 20.000 polske officerer, som russerne indtil 1990 fastholdte var nazisternes værk.

Putin vil gerne se fremad. I dag sagde han bl.a. :

“We sincerely want Russian-Polish relations to get rid of the accumulated legacy of the past… and to develop in the spirit of good-neighbourliness and co-operation – that is to say, to be worthy of two great European peoples,”

og det lyder jo meget fornuftigt. Han har også udtrykt sorg over Katyn-massakren.

Samtidig har Rusland ikke lyst til at tage et opgør med sin egen akkumulerede arv fra fortiden. I en ny historiebog, som bruges i den russiske “folkeskole” rehabiliteres Stalin, som manden der omskabte Sovjet fra at være et landbrugsland til et land med atombomben.

Der er nok at tage fat på for både polske og russiske historikere.

Kilde: http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8232559.stm

Skriv en kommentar

Hipoen og Værnemageren (Flammen og citronen 2)

Ole Christian Madsens film om de to modige danske modstandsfolk Bent Faurschou-Hviid og Jørgen Haagen Schmidt har fortjent sin succes. Det er en underholdende og medrivende film. Den fremstiller ikke de to hovedpersoner som tegneseriehelte, dog virker Mads Mikkelsens Citron med sit hold-up mod den nazistiske købmand lidt mere anløben end Flammen.

Det er ikke som i amerikanske krigsfilm fra 50’erne og 60’erne, hvor det er meget let at identificere de gode og de onde. Da jeg så filmen, ændrede jeg løbende opfattelse af spionen Ketty Selmer, der både ligger i med Flammen og gestapochefen, og politiadvokat Leifer, der beordrede likvideringer af tyskere, som han selv havde samarbejdet med. Gestapochefen ændres også nærmest til “good guy”, da han griber ind overfor tyske soldater, der håner Flammmens og Citronens lig tilsidst.
I filmen er det altså ikke så entydigt, hvem der er helte og hvem der er skurke – bortset fra Schalburg-korpset. De rigtige modstandsfolk må også have haft svært ved at vide, hvem de kunne stole på, så her tror jeg filmen giver et realistisk billede af tidens paranoia.

Et problem kan være, at “Flammen og Citronen” nu kommer til at repræsentere besættelsestiden for kommende generationer, som historikeren Niels Wium Olesen skriver i en debat på avisen.dk Fiktionsfilm har stor betydning for unges historieopfattelse, det kan jeg som underviser skrive under på.
Modstandskampen var meget andet end likvideringer. Den illegale presse og sabotageaktionerne fylder ikke meget i filmen, som heller ikke fortæller om de 1800 danskere, der kæmpede for tyskerne på østfronten i Frikorps Danmark eller de ca. 100.000 danskere, som arbejdede i Tyskland.

Men det kan man jo ikke bebrejde Ole Christian Madsen og Nimbus film, der har kunstnerisk frihed til at lave den film, de vil. “Frit baseret på virkelige hændelser”, stod der vist i starten.

Og dog. Instruktøren leger lidt med koderne, da filmen starter med autentiske klip. I en kort scene præsenteres Flammens tilholdssted med tilføjet falsk patina – man ser Thure Lindhardt på støvede og ridsede billeder. Er det fordi instruktøren godt ved, at historiske fiktionsfilm påvirker historieopfattelsen ?

Nu venter vi bare på filmen om de danske antihelte fra besættelsestiden. Der ligger sikkert masser af spændende værnemager-historier, der venter på at blive fortalt i de gamle protokoller fra retsopgøret efter 1945.

Mon “Hipoen og Værnemageren” vil lokke 350.000 i biografen ?

Vil du vide mere, så prøv Frihedsmuseets webudstilling om Flammen og citronen eller læs kronikken af Bent Koch, tidligere medlem af Holger Danske.

Fædrelandet!

Skriv en kommentar

Konspiration som religion

Var det i virkeligheden amerikanerne selv, der angreb WTC d. 9/11 2001 for at f en undskyldning for at gå ind i Irak?

Blev månelandingen 1969 optaget i et filmstudie på jorden? For hvordan kan flaget blafre, når det ikke blæser på månen? Og hvorfor kaster astronauterne skygger i flere retninger?

Disse spændende “teorier” er meget underholdende, og derfor kan der scores en skilling på at skrive en bog eller holde foredrag om at prinsesse Diana i virkeligheden blev slået ihjel af rumvæsner.

Her kan du læse en lille notits om det hos NASA. Her findes en god forklaring på det blafrende flag, og en henvisning til at videnskabsfolk i flere lande har undersøgt NASA’s månesten og bekræftet deres ægthed.

Men disse forklaringer vil sikkert ikke tilfredstille konspirationsdyrkerne. De VIL ikke tro på det – og så er det jo blevet et spørgsml om religion. Selvfølgelig skal man være kritisk i disse tider, ikke mindst overfor konspirationsteoretikerne og deres motiver.
Det er ret bekymrende, hvis vi ender med at leve i hver vores verden, der består af det vi vil tro p. Er TV-avisens virkelighed optaget på en pc? Det næste bliver vel at Douglas i virkeligheden stammer fra Skotland…?

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: