Archive for Skriftlig dansk

Skriftlig aflevering: Kronik om Danmark og krisen

Skriv en kronik om, hvordan du mener Danmark skal tackle krisen i de kommende år med udgangspunkt i statsministerens nytårstale.

Du kan også se talen hos Statministeriet

I kronikken skal du først lave en sprog- og argumentationsanalyse af HTS nytårstale fra 1/1 2013. Her kan du fx arbejde med metaforbrug, appelformer, sprog ift. målgruppen, HTS’ ”elocutio” (udførelse af talen). Tag fat i det, du finder mest relevant – brug danskfaglige begreber. Jeg forventer, at du selv laver nogle underafsnit med forskellige emner og citater fra talen.

Herefter skal du skrive en selvstændig del, hvor du vurderer talen og måske endda selv fremsætter nogle ideer. Du må gerne læse og bruge andres vurderinger af talen på netaviserne, men prøv at tænke selv (også.)

Skriv gerne ideer til både første og anden del herunder – hvis du tør.

Læs mere her om kronikken som genre.

Reklamer

Comments (10)

Basisgrammatikøvelser

Jeg faldt lige over Sprogbogen – masser af gode øvelser til elever med små og store grammatiske problemer, som forskellen på ligge/lægge, nutids-r og det klassiske jyde-problem med ‘hans/hendes/sin/sit’.

Når jeg retter smider jeg et direkte link i bunden af elevens opgave til øvelserne. For en sikkerheds skyld bør man afsætte undervisningstid til at eleverne laver opgaverne. Virker det? Måske.

Skriv en kommentar

Skriv en god kronik

– e-pistel om at skrive kronik beregnet på gym-elever.

Før skrivefasen

1)      Læs opgaveformuleringen grundigt!  Understreg alle kronikkens nøgleord, så du sikrer dig at du svarer præcist på det, du bliver spurgt om.

2)      Læs teksterne flere gange grundigt – som med fiktion, så lægger man mærke til flere ting ved 3.-4. gennemlæsning. (Jo, man gør!)

Start gerne skrivefasen med lidt indledning, der ’leder læseren (og skribenten?) lidt ind’ til emnet. Men gå videre til at arbejde med teksterne, hvis du går i stå. Indledningen kan nemlig ofte med fordel skrives (igennem) til sidst.

Behandling af tekstgrundlaget (’gør rede for synspunkterne’ ’analysér argumentation/de sproglige virkemidler)

Der er stor forskel på at referere en tekst og redegøre for de vigtigste synspunkter i den med dine egne ord. I kronikken skal du gøre det sidste. Referatet holder sig slavisk til den tekst, man refererer . Redegørelsen er mere fri og koncentrerer sig om at forklare synspunkterne kort og præcist.

Debattører og medier skal introduceres og omtales ordentligt. Man skriver ikke ’Lars mener’, hvis man refererer til statsministeren. I offentlig debat er man ikke på fornavn med hinanden. Skriv efternavnet eller hele  navnet.

Det medium, som teksten er trykt i, skal introduceres ordentligt. Det er jo ikke ligegyldigt, om den tekst man refererer er fra et FDF-blad til unge eller fra en avis henvendt til højtuddannede. Det kan også betyde noget for debattørens sprogbrug og argumentation.  Du kan fx skrive sådan:

”Jørgen Jensen foreslår i Politiken den 7. januar 2012, at unge skal have flere lektier for”

Her har jeg på kortfattet vis introduceret både en debattør og det medium, han skriver i.

Hvis du er blevet bedt om at analysere argumentation og sproglige virkemidler, skal der være et selvstændigt afsnit om det. Her kan du fx vise med teksteksempler, hvordan kronikøren bruger appelformer, manipulerende metaforer, osv. osv. Du kan i den forbindelse også komme ind på, hvordan argumentation, sprog og stil er i forhold til målgruppen.

Diskussionsdelen

Typisk bliver du i en kronikopgave bedt om at diskutere og tage stilling til nogle synspunkter i  1-3 tekster. Når du har færdigbehandlet debattørerne, skal du altså selv på banen og lægge din holdning frem.

Kan man diskutere med sig selv og andre kronikører? Ja, det kan man.

En nem løsning kan være at sige, at ’jeg er enig med Jørgen Jensen i, at unge skal have flere lektier’.  Så skal du bare uddybe og begrunde, hvorfor du er enig – ellers kan det let virke for uselvstændigt.

Du kan vride din hjerne for alle argumenter pro et contra en sag, men til sidst skal du gerne nå frem til en konklusion, en holdning, som du fremlægger med kronikken i det offentlige rum.

Hvis du skal overbevise andre, skal du selvfølgelig have gode argumenter.

Nogle gange kan man få afslutning og indledning til at hænge sammen , så teksten virker afrundet og færdig, når læseren opdager, at man går tilbage til en pointe i sin indledning.

Du kan også finde hjælp i fagkonsulentens oversigt over de 3 prøvegenrer i dansk.

Comments (1)

Tøger Seidenfaden oppe i skriftlig dansk

Tøger Seidenfaden, en af Danmarks mest kendte chefredaktører og kommentatorer, var til skriftlig eksamen i dansk samtidig med alle andre 3.g’ere i Danmark.

Under dæknavnet ‘Charlotte Zeiden’ valgte Seidenfaden ikke overraskende at skrive om journalistik og medier og forholdet mellem dokumentar og fiktion. Hen imod slutningen af kronikken, kan han ikke dy sig for at lege lidt med sin identitetsmaske, uden dog at smide den helt:

Jeg hedder Charlotte Zeiden, og skulle gerne bestå studentereksamen i skriftlig dansk i dag. Men hvad nu, hvis jeg var en helt anden, der havde sneget sig til at bruge computeren her i Hillerød i dag? Og hvem skulle denne anden så være? En positivistisk filosof, fordi jeg så hårdnakket hævder, at der er ting, der lader sig afgøre objektivt? En licensbetaler af ældre årgang, fordi jeg brokker mig så meget over, at DR svigter sine egne idealer? Eller en helt tredje eller fjerde person? Som mine eksempler antyder, kan den tekst, jeg har skrevet, rumme nogle fingerpeg eller nære en mistanke. Hvem er Charlotte Zeiden? Eller hvem prøver hun at ligne med sine lidt tunge, selvsikre og insisterende argumenter?

Læs kronikken, som jeg har uploadet på studienet under navnet “Bob Marley”, her.

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: