Archive for Undervisning

AT vejlede eller ikke at vejlede

Nu hvor denne sæsons AT-eksaminer og årsprøver er gennemførte, har jeg spekuleret lidt over et dilemma, når man vejleder eleverne som dansklærer.

Billede

Man lader sig nogle gange rive lidt med af en idé og et emne, hvor man skal bruge et hjørne af det kæmpestore danskfag, som man ikke har undervist eleverne i. Det bliver ikke nemmere, hvis man er vejleder for elever, man ikke kender.

I en 2.g klasse kørte vi ministeriets eksamensforløb ”Fremtiden – visioner og forudsigelser” som årsprøve. Her har mine elever arbejdet med bl.a. retorik og argumentation, filmanalyse, ”formidlingsanalyse” af sagprosatekster, digt/roman/novelleanalyse, reklameanalyse. Men hvad nu, hvis man ikke har nået det i danskundervisningen endnu? Skal man så sige ”Nej, du skal vælge noget, du har haft ?” og risikere at 30 elever  vælger at analysere ”An inconvenient truth” som danskdelen af projektet ?

Nogle erfaringer?

Reklamer

Skriv en kommentar

“Min mor siger”

“Min mor siger” af Stine Pilgaard

Link til ereolen

Anbefaling … Den vil jeg gerne læse med en klasse næste år.

Skriv en kommentar

Noter fra ministerens åbning af uddannelsesforum

image

Uddannelsesløft er gået i stå – især drengene falder fra . Negativ social arv. Samme udfordringer i ændre lande . Brug af sociale medier i unv. Nordisk råd har gang i stort projekt om klimatopmødet
Nyt nordisk køkken – ny nordisk Skole. Vi vægter klassefællesskab . Vi skal kombinere teori og praktik i langt højere grad.

Elever skal lære at lære selv.

Et stort it-løft til folkeskolen , men det handler ikke kun om teknologi.

Lav billeder og film om din brøk.

Internationalt perspektiv. Venskabsklasser VIA nettet.

(Taler meget om folkeskolen… er hun også minister for ungdomsuddannelserne ? )

Skriv en kommentar

Man ‘afvikler’ da ikke lektioner ?

På min arbejdsplads bruger nogle verbet ‘afvikle’ om undervisning. En lektion skal ‘afvikles’ af den og den lærer. Det udtryk skurrer i mine ører. Det får undervisning til at lyde som noget, der skal overståes.

sproget.dk kan man finde følgende, forskellige betydninger af ordet ‘afvikle’:

Den Danske Ordbog

  1. organisere og gennemføre et arrangement; syn afholde
    ● få gennemført (på en let og ubesværet måde);
  2. gradvis afslutte el. afskaffe, typisk efter en fastlagt plan;

Ordbog over det danske Sprog

  • afvikle, v. -ede. vbs. -ing.1) bog fjerne noget, som er viklet omkring noget andet, ved at vikle det op. (i talespr. vikle af). vAph.(1764). At afvikle den omvundne Traad. VSO. vikle (piskesnærten) fast omkring Toppen, sætte denne paa Jorden og med et rask Ryk afvikle Snærten. Legeb.Ia.4

Første forklaring i Den danske Ordbog legitimerer vel desværre brug af ordet i forbindelse med undervisning: En lektion kan godt sammenlignes med at ”organisere og gennemføre et arrangement’ ,  det må jeg indrømme.

Hvis man slår ordet op i Korpus, så bruges det i forbindelse med forskellige arrangementer som ‘afvikle projekt/mesterskab/DM’ , men det optræder også i betydningen ‘afskaffe’:  ‘afvikle handelshindringer/støtteordninger/dagpenge’ , osv. Det må være denne medbetydning, som er en sten i min sko(le).

Den tredje, gammeldags betydning fra Ordbog over det danske Sprog er også spøjs. “Fjerne noget, som er viklet omkring noget andet” – man kunne måske sige at man afvikler elevers uvidenhed eller deres facade og forsvarsmekanismer for at nå ind til dem  … ?

Anyway, jeg vil gerne have afviklet ‘afvikle’ i undervisningskontekster. Jeg går ind for at man ‘læser’ en lektion med sine elever, selvom det har en lidt altmodisch klang . Det konnoterer at nogen tilegner sig viden, at der sker læring. Man bygget noget op, i stedet for at rive ned.

Eller er det bare mig ?

Comments (1)

Indfør mundtligt forsvar af SRP

Den tyske forsvarsminister Karl-Theodor zu Guttenberg har fået frataget sin doktortitel, fordi han er blevet taget i at hugge fra andres tekster i sin doktorafhandling fra 2007 uden at angive kilderne. ‘Googleberg’ har spøgefugle allerede døbt ham.

Det fik mig til at tænke på, om jeg har været med til at uddanne en Googleberg eller to?

I disse dage får 3.g’ere i hele Danmark deres første studentereksamenskarakter. Det er karakteren for deres studieretningsprojekt, SRP, som eleverne har skrevet over 14 dage op til jul.

Eller nogle har i hvert fald. Skrevet noget af det. I hvert fald forsiden …

Jeg er ind imellem blevet overrasket over at en elev, som til daglig ikke har kunnet placere 2. verdenskrig i det rigtige århundrede, eller har afleveret ulæselige skriftlige opgaver, pludselig skriver blændende og fejlfrit med et olympisk overblik.

Det skal understreges at der er tale om et mindretal, – jeg har måske haft mistanke til 5 % af de opgaver jeg har rettet. En enkelt gang har jeg som censor været med til at dumpe en elev, som havde copy-pastet fra nettet.

Der er ikke noget forbudt i at opsøge og få hjælp – det tilskynder vi til. Men det kan selvfølgelig ikke være meningen at man skal have 12 for en opgave, som en anden har skrevet.

Derfor synes jeg man skulle indføre et mundtligt forsvar af opgaven, lidt a la AT-eksamen. Det vil tage mig mindre end 5 minutter at konstatere om en elev selv er ophavsmand til det høje abstraktionsniveau ved simpelthen at bede om at få uddybbet de faglige begreber, der jongleres med.

Det vil være overkill at alle skulle op – men man kunne lade SRP-forsvar være én af de 10 eksaminer, der bliver trukket ud.

Så vil Bluff Googlebergsen fra 3.x også tænke sig om en ekstra gang, før han gennemtrawler samtlige opgavedatabaser på nettet for alt godt fra mediehavet uden at angive, hvor tanketorsken blev fisket op.

Comments (3)

At introducere historiefaget

Hvordan kan man fra første historietime stimulere elevernes interesse for faget og fagets metoder?

Mange 1.g’ere kommer til den første historietime med forventning om at møde Tollundmanden ved katedret med en pose runesten om livet og hieroglyffer i ørerne  (okay, det er måske lidt overdrevet). Vi starter af praktiske grunde med Middelalderen, men det ligger jo meget fjernt fra eleverne, og jeg tror man skal starte med at tage udgangspunkt i elevernes egen historie.

Jeg har afprøvet 2 ideer i praksis, som fungerede OK, og som jeg begge nåede i en 70-minutters lektion.

Idé 1:

Som lektie til 1. lektion kan man bede eleverne medbringe en kilde fra deres personlige historie. Det kan være et brev, feriefotos, noget særligt tøj, osv. osv.  Det giver læreren mulighed for at lære eleverne at kende, og det kan bruges til at introducere begreberne levn og beretning for eleverne. Hvilke spørgsmål kan elevens kilde bidrage til svaret på – og hvilke spørgsmål kan kilde IKKE svare på. Man kunne starte i grupper og fortsætte i plenum – jeg gjorde det bare i plenum.

Idé 2:

Introducer kildekritik for eleverne ved at gøre dem opmærksomme på den kildekritik, de udøver dagligt.  Jeg starter med en lille fiktiv historie om Jytte og Jonas, der har været kærester i et halvt år. Men nu går der rygter om, at Jytte (eller Jonas) var sammen med en anden til sidste gymfest.  Jeg introducerer forskellige øjenvidner og beder eleverne tage stilling til udsagnenes værdi.

Andre ideer?

Skriv en kommentar

Miljø og vækst – COP15 i historisk perspektiv

cop15_logo_imgEn af mine kæpheste er, at historie gør os klogere på nutiden. Klimatopmødet i december kommer nok til at fylde en del i medierne, så here goes:
  1. Intro – Førindustrielle samfund og miljøet     Introduktion: Peter Madsen “Økologi og historie”  kap. 1-2 , s. 9-16
  2. Industri og landbrug –  PM kap. 3, s. 16-23
  3. Reaktioner: Holdninger til miljøet. “Dybdeøkologiske” standpunkter vs. fx Lomborg (uddrag af “Køl af” , 2007)
  4. Reaktioner: Miljølovgiving fra ca. 1973. Brundtland, Rio, Kyoto. PM.
  5. I-lande vs. U-lande. CO2-emission og udviklingshensyn (evt. materiale fra Klimaændringerne)
  6. COP15 – rollespil. Forskellige grupper i klassen finder argumenter for og spiller forskellige landes delegationer. Der udarbejdes et COP15-kompromis.

Andre ideer?

Comments (3)

Older Posts »
%d bloggers like this: