Udkast til elevhenvendte tekster om at skrive i historie

På Herning Gymnasium er vi i gang med at lave en oversigt over forskellige skriftlige genrer.

Nedenstående er tænkt som 3 forskellige opslag eller stop på skrivevejen – vil det kunne hjælpe/forstås af vores elever?

Fremstilling, redegørelse (eller skal vi kalde det undersøgelse) :

I historieopgaver kan du blive bedt om at gøre rede for eller undersøge fx årsagerne til nogle historiske begivenheder. Her skal du skrive en tekst, som ligner det vi kalder fremstilling i vores egne historiebøger: Du forklarer med egne ord hvad der skete og hvorfor det skete ud fra alt det materiale du har læst og fundet brugbart.

Du skal naturligvis svare på din opgaveformulering, men du skal selv sørge for struktur i dit svar. Bliver du bedt om at undersøge årsagerne til den russiske revolution, kunne man fx opdele i underafsnit om de politiske forhold i zarstyret, bøndernes vilkår, 1. verdenskrig og bolsjevikpartiet/Lenins betydning.

Ex:

1: Årsagerne til den russiske revolution

1.1. Zarstyret

(din tekst)

1.2. Bøndernes vilkår

1.3. 1. verdenskrig

1.4. Bolsjevikpartiet

(osv.)

2: Bolsjevikpartiets propaganda

Du skal vælge hvornår du ”zoomer ud” og skriver panoramisk, dvs dækker måske 50 års på nogle få linjer, og hvornår du ”zoomer ind” og bruger måske flere sider på at forklare  et enkelt møde set fra forskellige vinkler. Din vægtning af forskellige begivenheder skal selvfølgelig svare til kravene i din opgaveformulering.

Din fremstilling skal dokumenteres ved at du henviser til det materiale du har brugt; som regel kilder og andre historikeres fremstillinger i forskellige medier. Henvisninger laves ved hjælp af fodnoter. Du får vist det i It-undervisningen – eller du kan spørge din faglærer. (evt. link til screencast?) Se også afsnit om ”Dokumentation”

Kildeanalyse

Ligesom en detektiv eller politimand må historikeren forsøge at opsnuse forskellige spor og søge at få oplysninger fra enkeltpersoner bekræftet andre steder. Mennesker kan bevidst eller ubevidst fortie eller fordreje et hændelsesforløb, så de selv ser bedre ud eller modstandere ser værre ud. Det betyder ikke nødvendigvis at kilden skal stemples som utroværdig og helt forkastes – det kommer an på, hvad man bruger den til – hvilke spørgsmål man stiller.

Ex: Hvis jeg skal vide noget om det tyske socialdemokratis politik i 1920’erne, så kan jeg søge viden i Hitlers ”Mein Kampf”. Men han er nok tilbøjelig til at fremstille det meget negativt. Hvis jeg derimod spørger hvordan Hitler opfattede sig selv ift. det tyske samfund, så er det jo en meget troværdig kilde.

En god kildeanalyse er altid styret af problemformuleringen. Du må aldrig bare slavisk gennemgå kilden efter et analyseskema – selvom analyseskemaer kan være gode at have til at ligge ved siden af, når man arbejder med kilder. For hvad er formålet med det? Du skal ikke bare konstatere at ”Kildetypen er en dagbog” – det interessante er hvilke konsekvenser det har for, hvordan du bruger kilden. Inddrag kildekritiske overvejelser, når det er relevant. Integrér små kildeanalyser i din fremstilling.

Vi skelner mellem historiske levn og beretninger. En flintesten er et levn, men ikke en beretning, den fortæller ikke selv noget om fortiden. En politisk tale af Helle Thorning Schmidt er et levn fra vores tid, men indeholder også ofte beretning om fortiden. Det er historikeren (Dig!) som afgør, om du mest bruger kilden som levn eller beretning. En historiebog er også både et levn og en beretning – det kan man se ved at undersøge hvordan fremstillinger af Danmarks samarbejdspolitik under den tyske besættelse ændrer sig fra 1945 og frem.

Dokumentation og citatteknik

I historie skal du vise, at du kan ”dokumentere viden”. ’Dokument’ kommer af det latinske ord ’documentum’, der betyder ’bevis’. At dokumentere betyder altså nærmest at bevise. I historie må vi nok ofte nøjes med at sandsynliggøre – det er umuligt at bevise at årsagerne til industrialiseringen var dit eller dat – men vi kan forsøge at sandsynliggøre og argumentere for nogle sammenhænge.

Vi kan måske sammenligne det lidt med en retssag : Både anklager og forsvarer bygger deres sager på beviser – som altså kan sammenlignes med historikerens kilder. I retssagen kan både forsvarer og anklager afhøre vidner og fortolke bevismateriale, så det taler for både det ene og det andet synspunkt og juryen må så på baggrund af retssagen komme med en konklusion i deres dom.  Det samme må historikeren.

Vi kan aldrig være 100% sikker på at vi kommer frem til sandheden, men jo flere beviser vi kan indsamle, som peger i en bestemt retning, jo bedre.

 

Tak fordi du læste så meget… 🙂 Fortæl mig, hvad du tænker ?

Comments (2)

Undervisning i danskfagets metode

Mange elever bliver meget fjerne i blikket, når man siger ’metode’. Det er noget svært og abstrakt. Måske er det lettere at forstå, når man griber fat i deres hverdagserfaringer.

For at få det lidt ned på jorden kan man lave følgende øvelse: Lad eleverne udfylde de manglende felter i nedenstående skema. Første kolonne skriver man 3-4 forskellige vidensområder, i anden kolonne konkrete eksempler på hverdagsmetoder og i 3 kolonner mål for aktiviteten. Et mål på facebook kan være at få flere venner , fx.

Vidensområde                      /             Metode                   /                Mål

Fodbold

Bagning (ikke på det modsatte køn)

Musik

Facebook

Eleverne får 5 minutter til at udfylde felterne. Der er to pointer med øvelsen:

1)      ’Metode’ betyder ’vejen til målet’. Det er lettere at se med bagning end med den hermeneutiske spiral.

2)      Målet er styrende for hvilken metode, man vælger.

Jeg tror 10-øren faldt for et par et stykker. “Nåeh, er det bare dét, det betyder.”

Det skal selvfølgelig overføres på undervisningen i danskfagets metoder : Hvorfor vælger man at bruge hhv. biografisk, nykritisk, strukturalistisk, læserorienteret, ideologikritisk, psykoanalytisk og-hvad-de-ellers-hedder metode – læseren har en kæphest, et mål med sin læsning, som ofte rækker udover at forstå teksten i sig selv. Derfor vælger man at læse

Og det skal overføres på AT, hvor målet jo er at få svar på sin problemformulering.

Hvordan underviser du i danskfagets metoder?

Skriv en kommentar

AT vejlede eller ikke at vejlede

Nu hvor denne sæsons AT-eksaminer og årsprøver er gennemførte, har jeg spekuleret lidt over et dilemma, når man vejleder eleverne som dansklærer.

Billede

Man lader sig nogle gange rive lidt med af en idé og et emne, hvor man skal bruge et hjørne af det kæmpestore danskfag, som man ikke har undervist eleverne i. Det bliver ikke nemmere, hvis man er vejleder for elever, man ikke kender.

I en 2.g klasse kørte vi ministeriets eksamensforløb ”Fremtiden – visioner og forudsigelser” som årsprøve. Her har mine elever arbejdet med bl.a. retorik og argumentation, filmanalyse, ”formidlingsanalyse” af sagprosatekster, digt/roman/novelleanalyse, reklameanalyse. Men hvad nu, hvis man ikke har nået det i danskundervisningen endnu? Skal man så sige ”Nej, du skal vælge noget, du har haft ?” og risikere at 30 elever  vælger at analysere ”An inconvenient truth” som danskdelen af projektet ?

Nogle erfaringer?

Skriv en kommentar

En lille fodboldartikel

Fodboldeksperter og kommentatorer kan godt lide at sætte artikler på fodboldspillere:

Det bliver spændende at se EN Krohn-Dehli spille, eller EN Christian Eriksen…

Whazz with that?? Regner de med / ville de have noget imod at se TO Eriksener spille… ?

Hvorfor bruger kommentatorerne denne artikel ? Jeg har kun hørt det i forbindelse med fodbold og håndbold. Man siger ikke : “Jeg glæder mig til at høre EN Bruce Springsteen på Roskilde … ”

Er det en måde at fremhæve spilleren på sprogligt? Eller er det en måde at fremhæve sig selv på? “Nu nævner jeg navnet på EN fodboldspiller, men jeg kan mange flere…”

Skriv en kommentar

Pressefotoets magt

Billede

Det var vist en rigtig professionel cykelrytter, der blev påkørt den første dag. Og det var vist også den historie, som skulle fortælles her på vores ellers udmærkede aoh.dk. Men hvem tænker på det, når man ser dette billede sammen med denne rubrik ?

Og hvem siger at vi ikke kan få et internationalt rollator-løb til Herning?

Skriv en kommentar

“Min mor siger”

“Min mor siger” af Stine Pilgaard

Link til ereolen

Anbefaling … Den vil jeg gerne læse med en klasse næste år.

Skriv en kommentar

Noter fra ministerens åbning af uddannelsesforum

image

Uddannelsesløft er gået i stå – især drengene falder fra . Negativ social arv. Samme udfordringer i ændre lande . Brug af sociale medier i unv. Nordisk råd har gang i stort projekt om klimatopmødet
Nyt nordisk køkken – ny nordisk Skole. Vi vægter klassefællesskab . Vi skal kombinere teori og praktik i langt højere grad.

Elever skal lære at lære selv.

Et stort it-løft til folkeskolen , men det handler ikke kun om teknologi.

Lav billeder og film om din brøk.

Internationalt perspektiv. Venskabsklasser VIA nettet.

(Taler meget om folkeskolen… er hun også minister for ungdomsuddannelserne ? )

Skriv en kommentar

« Newer Posts · Older Posts »
%d bloggers like this: