En lille fodboldartikel

Fodboldeksperter og kommentatorer kan godt lide at sætte artikler på fodboldspillere:

Det bliver spændende at se EN Krohn-Dehli spille, eller EN Christian Eriksen…

Whazz with that?? Regner de med / ville de have noget imod at se TO Eriksener spille… ?

Hvorfor bruger kommentatorerne denne artikel ? Jeg har kun hørt det i forbindelse med fodbold og håndbold. Man siger ikke : “Jeg glæder mig til at høre EN Bruce Springsteen på Roskilde … ”

Er det en måde at fremhæve spilleren på sprogligt? Eller er det en måde at fremhæve sig selv på? “Nu nævner jeg navnet på EN fodboldspiller, men jeg kan mange flere…”

Skriv en kommentar

Pressefotoets magt

Billede

Det var vist en rigtig professionel cykelrytter, der blev påkørt den første dag. Og det var vist også den historie, som skulle fortælles her på vores ellers udmærkede aoh.dk. Men hvem tænker på det, når man ser dette billede sammen med denne rubrik ?

Og hvem siger at vi ikke kan få et internationalt rollator-løb til Herning?

Skriv en kommentar

“Min mor siger”

“Min mor siger” af Stine Pilgaard

Link til ereolen

Anbefaling … Den vil jeg gerne læse med en klasse næste år.

Skriv en kommentar

Noter fra ministerens åbning af uddannelsesforum

image

Uddannelsesløft er gået i stå – især drengene falder fra . Negativ social arv. Samme udfordringer i ændre lande . Brug af sociale medier i unv. Nordisk råd har gang i stort projekt om klimatopmødet
Nyt nordisk køkken – ny nordisk Skole. Vi vægter klassefællesskab . Vi skal kombinere teori og praktik i langt højere grad.

Elever skal lære at lære selv.

Et stort it-løft til folkeskolen , men det handler ikke kun om teknologi.

Lav billeder og film om din brøk.

Internationalt perspektiv. Venskabsklasser VIA nettet.

(Taler meget om folkeskolen… er hun også minister for ungdomsuddannelserne ? )

Skriv en kommentar

Basisgrammatikøvelser

Jeg faldt lige over Sprogbogen – masser af gode øvelser til elever med små og store grammatiske problemer, som forskellen på ligge/lægge, nutids-r og det klassiske jyde-problem med ‘hans/hendes/sin/sit’.

Når jeg retter smider jeg et direkte link i bunden af elevens opgave til øvelserne. For en sikkerheds skyld bør man afsætte undervisningstid til at eleverne laver opgaverne. Virker det? Måske.

Skriv en kommentar

Skriv en god kronik

– e-pistel om at skrive kronik beregnet på gym-elever.

Før skrivefasen

1)      Læs opgaveformuleringen grundigt!  Understreg alle kronikkens nøgleord, så du sikrer dig at du svarer præcist på det, du bliver spurgt om.

2)      Læs teksterne flere gange grundigt – som med fiktion, så lægger man mærke til flere ting ved 3.-4. gennemlæsning. (Jo, man gør!)

Start gerne skrivefasen med lidt indledning, der ’leder læseren (og skribenten?) lidt ind’ til emnet. Men gå videre til at arbejde med teksterne, hvis du går i stå. Indledningen kan nemlig ofte med fordel skrives (igennem) til sidst.

Behandling af tekstgrundlaget (’gør rede for synspunkterne’ ’analysér argumentation/de sproglige virkemidler)

Der er stor forskel på at referere en tekst og redegøre for de vigtigste synspunkter i den med dine egne ord. I kronikken skal du gøre det sidste. Referatet holder sig slavisk til den tekst, man refererer . Redegørelsen er mere fri og koncentrerer sig om at forklare synspunkterne kort og præcist.

Debattører og medier skal introduceres og omtales ordentligt. Man skriver ikke ’Lars mener’, hvis man refererer til statsministeren. I offentlig debat er man ikke på fornavn med hinanden. Skriv efternavnet eller hele  navnet.

Det medium, som teksten er trykt i, skal introduceres ordentligt. Det er jo ikke ligegyldigt, om den tekst man refererer er fra et FDF-blad til unge eller fra en avis henvendt til højtuddannede. Det kan også betyde noget for debattørens sprogbrug og argumentation.  Du kan fx skrive sådan:

”Jørgen Jensen foreslår i Politiken den 7. januar 2012, at unge skal have flere lektier for”

Her har jeg på kortfattet vis introduceret både en debattør og det medium, han skriver i.

Hvis du er blevet bedt om at analysere argumentation og sproglige virkemidler, skal der være et selvstændigt afsnit om det. Her kan du fx vise med teksteksempler, hvordan kronikøren bruger appelformer, manipulerende metaforer, osv. osv. Du kan i den forbindelse også komme ind på, hvordan argumentation, sprog og stil er i forhold til målgruppen.

Diskussionsdelen

Typisk bliver du i en kronikopgave bedt om at diskutere og tage stilling til nogle synspunkter i  1-3 tekster. Når du har færdigbehandlet debattørerne, skal du altså selv på banen og lægge din holdning frem.

Kan man diskutere med sig selv og andre kronikører? Ja, det kan man.

En nem løsning kan være at sige, at ’jeg er enig med Jørgen Jensen i, at unge skal have flere lektier’.  Så skal du bare uddybe og begrunde, hvorfor du er enig – ellers kan det let virke for uselvstændigt.

Du kan vride din hjerne for alle argumenter pro et contra en sag, men til sidst skal du gerne nå frem til en konklusion, en holdning, som du fremlægger med kronikken i det offentlige rum.

Hvis du skal overbevise andre, skal du selvfølgelig have gode argumenter.

Nogle gange kan man få afslutning og indledning til at hænge sammen , så teksten virker afrundet og færdig, når læseren opdager, at man går tilbage til en pointe i sin indledning.

Du kan også finde hjælp i fagkonsulentens oversigt over de 3 prøvegenrer i dansk.

Comments (2)

Man ‘afvikler’ da ikke lektioner ?

På min arbejdsplads bruger nogle verbet ‘afvikle’ om undervisning. En lektion skal ‘afvikles’ af den og den lærer. Det udtryk skurrer i mine ører. Det får undervisning til at lyde som noget, der skal overståes.

sproget.dk kan man finde følgende, forskellige betydninger af ordet ‘afvikle’:

Den Danske Ordbog

  1. organisere og gennemføre et arrangement; syn afholde
    ● få gennemført (på en let og ubesværet måde);
  2. gradvis afslutte el. afskaffe, typisk efter en fastlagt plan;

Ordbog over det danske Sprog

  • afvikle, v. -ede. vbs. -ing.1) bog fjerne noget, som er viklet omkring noget andet, ved at vikle det op. (i talespr. vikle af). vAph.(1764). At afvikle den omvundne Traad. VSO. vikle (piskesnærten) fast omkring Toppen, sætte denne paa Jorden og med et rask Ryk afvikle Snærten. Legeb.Ia.4

Første forklaring i Den danske Ordbog legitimerer vel desværre brug af ordet i forbindelse med undervisning: En lektion kan godt sammenlignes med at ”organisere og gennemføre et arrangement’ ,  det må jeg indrømme.

Hvis man slår ordet op i Korpus, så bruges det i forbindelse med forskellige arrangementer som ‘afvikle projekt/mesterskab/DM’ , men det optræder også i betydningen ‘afskaffe’:  ‘afvikle handelshindringer/støtteordninger/dagpenge’ , osv. Det må være denne medbetydning, som er en sten i min sko(le).

Den tredje, gammeldags betydning fra Ordbog over det danske Sprog er også spøjs. “Fjerne noget, som er viklet omkring noget andet” – man kunne måske sige at man afvikler elevers uvidenhed eller deres facade og forsvarsmekanismer for at nå ind til dem  … ?

Anyway, jeg vil gerne have afviklet ‘afvikle’ i undervisningskontekster. Jeg går ind for at man ‘læser’ en lektion med sine elever, selvom det har en lidt altmodisch klang . Det konnoterer at nogen tilegner sig viden, at der sker læring. Man bygget noget op, i stedet for at rive ned.

Eller er det bare mig ?

Comments (1)

Indfør mundtligt forsvar af SRP

Den tyske forsvarsminister Karl-Theodor zu Guttenberg har fået frataget sin doktortitel, fordi han er blevet taget i at hugge fra andres tekster i sin doktorafhandling fra 2007 uden at angive kilderne. ‘Googleberg’ har spøgefugle allerede døbt ham.

Det fik mig til at tænke på, om jeg har været med til at uddanne en Googleberg eller to?

I disse dage får 3.g’ere i hele Danmark deres første studentereksamenskarakter. Det er karakteren for deres studieretningsprojekt, SRP, som eleverne har skrevet over 14 dage op til jul.

Eller nogle har i hvert fald. Skrevet noget af det. I hvert fald forsiden …

Jeg er ind imellem blevet overrasket over at en elev, som til daglig ikke har kunnet placere 2. verdenskrig i det rigtige århundrede, eller har afleveret ulæselige skriftlige opgaver, pludselig skriver blændende og fejlfrit med et olympisk overblik.

Det skal understreges at der er tale om et mindretal, – jeg har måske haft mistanke til 5 % af de opgaver jeg har rettet. En enkelt gang har jeg som censor været med til at dumpe en elev, som havde copy-pastet fra nettet.

Der er ikke noget forbudt i at opsøge og få hjælp – det tilskynder vi til. Men det kan selvfølgelig ikke være meningen at man skal have 12 for en opgave, som en anden har skrevet.

Derfor synes jeg man skulle indføre et mundtligt forsvar af opgaven, lidt a la AT-eksamen. Det vil tage mig mindre end 5 minutter at konstatere om en elev selv er ophavsmand til det høje abstraktionsniveau ved simpelthen at bede om at få uddybbet de faglige begreber, der jongleres med.

Det vil være overkill at alle skulle op – men man kunne lade SRP-forsvar være én af de 10 eksaminer, der bliver trukket ud.

Så vil Bluff Googlebergsen fra 3.x også tænke sig om en ekstra gang, før han gennemtrawler samtlige opgavedatabaser på nettet for alt godt fra mediehavet uden at angive, hvor tanketorsken blev fisket op.

Comments (3)

Gud går ind for Open Source

I artiklen “Apple er fascistisk” forklarer Peter Svarre, hvorfor man IKKE skal hoppe på ‘I-bølgen’.

Apple er fascistisk med sine lukkede platforme, hvor man kun kan bruge Itunes til sin musik, og hvor andre ikke kan udvikle software, uden at Steve Jobs skal tjene penge på det.

Æblet i Macintoshs logo skal vel forestille at komme  fra kundskabens træ, så når man køber og lænker sig med “Icuffs “, bliver man ‘Iviiis’.

Men husk nu, at Gud lossede Adam og Eva ud af huset, da han opdagede at de havde guffet af det.

Jeg tror, Gud går ind for Open Source.

Skriv en kommentar

Stå fast, Obama!

“Jerusalem is not a settlement (bosættelse) ; it’s our capital”,

sagde Benjamin Netanyahu, Israels premierminister, i en tale i AIPAC i denne uge.

Dermed fastholder han og Israels regering at Østjerusalem, som Israel har besat siden 6-dages krigen i 1967, skal være en del af en israelsk stat til stor frustration for palæstinenserne og mange andre i hele verden.

I 1964 oprettedes PLO, som ønskede Staten Israel fjernet, så man kunne etablere én stat i det tidligere britiske mandatområde Palæstina. Israel blev fra 1965 angrebet fra Jordan af Al Fatah og fra de syriske Golan-højder af små terrorgrupper, og derfor kan man opfatte 1967-krigen som den israelske stats legitime selvforsvar. Men ved 6-dages krigen tredobledes det landområde som Israel havde efter uafhængighedskrigen i 1948-49.

Efter krigen i 1967 vedtog FN en resolution, der krævede at Israel skulle trække sig tilbage fra de erobrede områder:

The Security Council ….

1) Affirms that the fulfillment of Charter principles requires the establishment of a just and lasting peace in the Middle East which should include the application of both the following principles:
(i) Withdrawal of Israel armed forces from territories occupied in the recent conflict;

(i i) Termination of all claims or states of belligerency and respect for and acknowledgment of the sovereignty, territorial integrity and political independence of every State in the area and their right to live in peace within secure and recognized boundaries free from threats or acts of force;

Israel har aldrig trukket sig tilbage fra de erobrede områder (øst for den grønne linje på kortet). Skiftende israelske regeringer har sagt , at det gør man når de arabiske lande har anerkendt Israel (som det står i punkt 2) eller at man er nødt til at sikre sig mod terrorangreb. PLO har som bekendt anerkendt Israel som del af den stærkt forkomne og hensygnende  “fredsproces”, som startede tilbage i 1993,  men andre grupper som fx Hamas, siger at de vil stoppe deres angreb, når Israel har trukket sig tilbage fra de besatte områder. Det er specielt Jerusalem, som er det ømme punkt, med hellige steder for både muslimer, jøder og kristne.

Siden 1967 har Israel opført “bosættelser” i Østjerusalem – altså jødiske boligkomplekser, hvor der selvfølgelig flytter jøder ind. Det gjorde man altså selvom FN har krævet at Israel trækker sig tilbage (kan nogen huske, hvad begrundelsen var for at gå i krig mod Saddam Hussein … altså den officielle, ikke den med masseødelæggelsesvåben, som man aldrig fandt?)

Skiftende palæstinensiske repræsentanter har stort set siden 1993 krævet, at Israel stopper med at bygge bosættelser som forudsætning for at sætte sig ved forhandlingsbordet. I sidste uge annoncerede Netanyahu så at man vil opføre 1600 nye boliger i det besatte Østjerusalem, tilfældigvis mens USA’s vicepræsident Joe Biden var i Israel, så det så ud som om at USA var indforstået.

Hvorfor er denne konflikt så væsentlig? Fordi en del arabiske ledere bruger den til at hidse arabere op imod den vestlige verden. Et par eksempler:

“We declared jihad against the US government, because the US government is unjust, criminal and tyrannical. It has committed acts that are extremely unjust, hideous and criminal whether directly or through its support of the Israeli occupation.”

– Osama bin Laden – to CNN in March 1997

“Enhver, der anerkender Israel, vil brænde op i den islamiske nations vrede. Når en muslimsk leder anerkender det zionistiske regime, betyder det, at han anerkender den islamiske verdens nederlag og overgivelse.”(Irans præsident Ahmadinejad, 2005)

Præsident Truman var den første, som tilbage i 1948 anerkendte den israelske stat, og USA har siden støttet og støtter Israel økonomisk og militært. Israel opfattes derfor  – med en vis ret – som USA’s forlængede arm i Mellemøsten.

I dag har Netanyahu mødt Obama i Det hvide Hus, men der har ikke været nogen fotosessions, som der plejer. Hillary Clinton har ifølge NY times talt dunder til Netanyahu i 43 minutter – er USA ved at have fået nok?

Israelerne skaber jo også bare problemer for sig selv i al overskuelig fremtid, når man bliver ved med at bygge bosættelser og ignorere det internationale samfund. For den israelske stats egen skyld skal USA derfor nu stå fast og få stoppet planerne om nye bosættelser, så man kan få løst palæstinakonflikten, med en endelig grænsedragning mellem to selvstændige stater i Palæstina.

Kilder:

NY Times

Johan Bender: Palæstinaproblemet. Gyldendal 1986.

Edit 31/3 : Folketingets udenrigspolitiske nævn har besøgt Palæstina og Høgni Hoydal, Margrethe Vestager og Mogens Lykketoft kommer frem til samme konklusion: Israels bosættelsespolitik er dybt skadelig for Israel selv, fordi den gør det helt umuligt at genoptage fredsforhandlingerne.

Skriv en kommentar

« Newer Posts · Older Posts »
%d bloggers like this: