Ytringsfriheden har altid været begrænset

Det har vakt stor forargelse at Politiken har indgået et forlig med efterkommerne af Muhammed i sagen om Muhammedtegningerne.  Man skal lægge mærke til, at Politiken ikke undskylder at de har bragt tegningerne, men at de har krænket så mange muslimer.

Helle Thorning (og andre) tordnede i fredags i morgenradioen mod Tøger Seidenfaden:

– Man kan ikke gradbøje ytringsfriheden og gå i dialog med folk, der vil bestemme indholdet af danske aviser. Det er vanvittigt, siger Helle Thorning-Schmidt. (dr.dk)

Men ytringsfriheden er allerede begrænset, og det har den altid været. I den gældende grundlov står der:

§77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

I den franske menneskerettighedserklæring fra 1789, som vores første grundlov er inspireret af, hedder det:

Retten til frit at meddele andre sine tanker og meninger er en af menneskets dyrebareste rettigheder; enhver borger kan derfor frit tale, skrive og lade trykke, blot således, at han er ansvarlig for misbrug af denne frihed i de tilfælde, som loven bestemmer.

Helle Thorning forenkler tingene, når hun siger at ytringsfriheden er ubegrænset. Det er populistisk teatertorden a la “dem mod os” på DF-niveau. Hvis hun skal være statsminister, skal hun oppe sig.

Vi har både en injurie- (§ 267) og en racismeparagraf (§266) i straffeloven, som lyder:

Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Så vidt jeg ved, føres der mange civile retssager mod Se og Hør – er disse mennesker så også vanvittige?

“Ytringsfriheden er ikke en håneret”, sagde Birthe Rønn under Muhammedkrisen. Det var klogt sagt.

Skriv en kommentar

Krigen i Afghanistan

Mullah Omar

Et forsøg på at få overblik over de væsentligste begivenheder:

1996 – 2001: Taleban, ”studenterne”, en ekstremistisk islamisk bevægelse, gjorde Afghanistan til et teokrati, som skulle indrettes efter Sharia-loven. Det var ekstremt kvindeundertrykkende og forbød musik, sport, film og dans, der opfattes som djævelsk vestlig indflydelse. Lederen var Mullah Omar, som i dag formentlig opholder sig i Pakistan.

11/9 2001 – Terrorangrebet på World Trade Center linkes til Al Qaeda, som fik husly af Taleban i Afghanistan.

7/10 – 13/11 : USA og den afghanske Nordalliance driver Taliban ud af Kabul.

14/11 2001: FN vedtager resolution 1378, hvor det hedder at Sikkerhedsrådet

”fordømmer Taleban for at have tilladt at Afghanistan er blevet brugt til terrorisme af Al-Qaeda og andre terrorgrupper, og for at give ly til Osama Bin Laden … ”

“Udtrykker sin stærke støtte til det afghanske folks bestræbelser på at
etablere en ny og midlertidige (…) regering, som:

– Bør være bredt funderet, multietnisk og fuldt repræsentative for alle de afghanske
mennesker, og som ønsker fred med Afghanistans nabolande,
– Bør respektere menneskerettighederne for alle afghanske folk, uanset køn,
etnisk tilhørsforhold eller religion,
– Bør respektere Afghanistans internationale forpligtelser, herunder ved
samarbejde fuldt ud i de internationale bestræbelser på at bekæmpe terrorisme og ulovlig narkotikahandel
menneskehandel i og fra Afghanistan, og
– Bør lette hurtig levering af humanitær bistand og velordnet
tilbagevenden af flygtninge og internt fordrevne, når situationen tillader det; ” (…)

20/12 2001 – FN vedtager resolution 1386, der bl.a. opretter en international hær (ISAF – International Security Assistance Force) der i 6 måneder (suk!) skal sikre en midlertidig afghansk regering i byen Kabul og omegn og beder medlemsstaterne hjælpe den midlertidige afghanske regering med at uddanne egen hær og politi.

Hamid Karzai bliver leder af den midlertidige regering.

2003:  NATO overtager lederskabet i ISAF, som indtil da er gået på skift mellem forskellige lande.

2004 blev en ny forfatning for Den islamiske republik Afghanistan udarbejdet og vedtaget. Den islamiske republik Afghanistan er en sekulær stat med adskillelse af stat og kirke . Det kan Taliban og andre oprørsgrupper ikke tilslutte sig.

2005:  1. parlamentsvalg i Afghanistan afholdes. Karzai vælges.

August 2009: 2. Parlamentsvalg afholdt med anklager om snyd. Karzais modkandidat trækker sig.

November 2009: Præsident Karzai tiltræder i sin 2. periode som præsident

November 2009: Præsident Obama lancerer ny strategi for USA og dermed også for ISAF, hvor han vil forhandle med Taliban, som tidligere blev afvist som en ren terrororganisation og samtidig sætte en hård, sidste offensiv ind imod Talebans stillinger i de sydlige provinser.

Februar 2010: Operation Moshtarak starter og vil formentlig vare hele 2010.

Kilder: http://en.wikipedia.org/wiki/War_in_Afghanistan_(2001–present)Orientering Søndag, Politiken, Information, Nytimes, NATO.

Comments (2)

Per Stig er ikke rigtig klog

Godt Pia Kjærsgaard ikke er statsminister.

Hun synes, at Per Stig Møller er for ‘fessor-agtig’:

Der, hvor han (Per Stig) kan komme lidt på kant, er, at han kan virke for fessor-agtig. Han er jo også idrætsminister, så det bliver mere end franske filosoffer, og vi vil være opmærksomme på, at han gør noget ud af den folkelige kultur, for det falder ham nok ikke umiddelbart ind.

siger hun til Politiken. Ja, uha! Tænk, at vide noget om franske filosoffer … !

Ifølge Kjærsgaard er regeringens eneste intellektuelle person altså “forkert” klog. Pia Kjærsgaard ville formentlig udpege Richard Ragnvald i stedet. Man må i hvert fald ikke have læst eller skrevet for mange bøger med for højt et lix-tal, hvis man skal finde nåde for Pias skarpe blik.

Skriv en kommentar

Men vi skal længere ind … i Folketinget!

Hjemmesiden Folkets Ting lavet af programmøren Michael Friis er et hit!

Ideen er, at gøre det nemmere at følge med i lovgivningsprocessen i Folketinget. ‘Folkets Ting’ trækker data ud fra Folketingets officielle hjemmeside og gør det muligt at kommentere på politikernes taler i Folketinget.

På længere sigt kunne man forestille sig at lovforslag kunne blive sendt i høring hos almindelige borgere ?

Skriv en kommentar

Det er en ommer, Systime!

Systime har netop udgivet en bog med titlen “Mellemøsten” skrevet af Poul Steiner Jensen og Torben Rasmussen. I kildehenvisningerne bagerst står der under tekst 14:  ‘Internettet’ som reference!

Tekst 14 i bogen er verdenserklæringen om menneskerettighederne, som formentlig stammer fra FN’s hjemmeside, menneskeret.dk, eller lignende. Men de skal da skrive præcis hvilken hjemmeside, den er fra.  Har de ingen redaktører ansat ?

Det minder mig om de ubehjælpsomme henvisninger som 1.g’ere laver i deres første møde med noteapparaturets glæder, fx ‘google’, ‘egen viden’, ‘viden fra hjemmet’ og ja, ‘internettet’.

Hvis historikere, der skriver lærebøger, sjusker med det videnskabelige håndværk, hvordan skal eleverne så kunne lære det?

Det er en ommer.

Skriv en kommentar

At introducere historiefaget

Hvordan kan man fra første historietime stimulere elevernes interesse for faget og fagets metoder?

Mange 1.g’ere kommer til den første historietime med forventning om at møde Tollundmanden ved katedret med en pose runesten om livet og hieroglyffer i ørerne  (okay, det er måske lidt overdrevet). Vi starter af praktiske grunde med Middelalderen, men det ligger jo meget fjernt fra eleverne, og jeg tror man skal starte med at tage udgangspunkt i elevernes egen historie.

Jeg har afprøvet 2 ideer i praksis, som fungerede OK, og som jeg begge nåede i en 70-minutters lektion.

Idé 1:

Som lektie til 1. lektion kan man bede eleverne medbringe en kilde fra deres personlige historie. Det kan være et brev, feriefotos, noget særligt tøj, osv. osv.  Det giver læreren mulighed for at lære eleverne at kende, og det kan bruges til at introducere begreberne levn og beretning for eleverne. Hvilke spørgsmål kan elevens kilde bidrage til svaret på – og hvilke spørgsmål kan kilde IKKE svare på. Man kunne starte i grupper og fortsætte i plenum – jeg gjorde det bare i plenum.

Idé 2:

Introducer kildekritik for eleverne ved at gøre dem opmærksomme på den kildekritik, de udøver dagligt.  Jeg starter med en lille fiktiv historie om Jytte og Jonas, der har været kærester i et halvt år. Men nu går der rygter om, at Jytte (eller Jonas) var sammen med en anden til sidste gymfest.  Jeg introducerer forskellige øjenvidner og beder eleverne tage stilling til udsagnenes værdi.

Andre ideer?

Skriv en kommentar

DF vil huske dansk jihad

I den nye finanslov har DF fået afsat 200 mio til “at sætte fokus på danske værdier”, som Peter Skaarup udtrykker det til Politiken.

5 mio. skal gå til stier i Estland ved Tallinn, hvor Dannebrog ifølge legenden faldt ned i 1219 mens kong Valdemar og hans folk var pressede i et slag med nogle hedninge, som ikke havde fattet hvor god kristendommen var for dem.

Det var historikeren Arild Huitfeldt som blåstemplede legenden i år 1600.  Danskerne var slået på flugt, men

“da skal udaf himlen ned være faldet et banner af tvundent værk, rødt i feltet med et hvidt kors i, som de nu fulgte. Siden vandt de sejr.”  ( fra Chronologia, 1600, her citeret fra Danske korstoge s. 212)

Det har sikkert været en bispekåbe el. lign., som er blæst op i luften og ind i skallen på en, der var god til at fortælle historier.

Vi ved i dag, at mange af korstogene blev til rene plyndringstogter hos de hedenske stammer langs Østersøen.  Således plyndrede Valdemar Arkona i år 1169 og nedbrændte de lokales templer og byggede kirker i stedet. Korsfarerne håbede at få tilgivelse for deres synder og en plads i himlen. Paverne lovede at selveste Skt. Peder beskyttede korsfarerne (Danske korstog s. 179)  Lyder det bekendt?

Vores flag er et hvidt kors på en blodig baggrund. Er det sådanne “danske værdier”, som Skaarup vil have fremmet,  eller ønsker han at nuancere nutidens syn på hedninge ?

Kilde: John H. Lind mfl. “Danske korstog – krig og mission i Østersøen”, København 2004

Comments (4)

Journalister har også humor

Sidder der en spøgefugl ved skiltemaskinen på TV-avisen?

I TV-avisen 18:30 var der et indslag om at DONG var nødt til at afskedige medarbejdere på kraftværkerne for at spare. De bragte historien, mens overskriften ‘FYRINGSRUNDE’ stod på skærmen. Det synes jeg er humor – måske sort humor :-p

Næste indslag fortalte om at forsikringspræmierne vil stige, fordi der har været så mange oversvømmelser.

‘EKSTRAREGNING’ stod der på skiltet under Mette Walsted.

I rest my case.

Skriv en kommentar

Jeg vil have en Kindle

Den nye Kindle ser ud til at være et seriøst bud på en afløser for Gutenbergs 500 år gamle papirbog.  Spørgsmålet er om den også vil tage livet af forfatterne.

Du downloader din bog på mindre end 60 sekunder fra Amazon via trådløst netværk.  Kindles bøger er beskyttet af en slags DRM, men de overvejer at understøtte det åbne epub format, som Google Books og Projekt Gutenberg bruger. Man kan også læse pdf og epub på Kindlen.

Microsofts DRM blev ekstremt upopulært til beskyttelse af musikfiler, fordi det var/er møgbesværligt at overføre til andre “dimser” – mp3-afspiller, telefon osv.

Gyldendal vil bruge “social DRM” – et åbent format, som indeholder et vandmærke med brugerens navn. Man vil altså kunne spore uploaderen, hvis man fildeler.

Man må håbe, de finder en løsning der sikrer forfatterne en indtægt og samtidig gør det nemt at læse sine bøger på forskellige platforme.

Jeg er ved at læse “Europæerne” af Per Nyholm. Den vejer 2,0 kg. på vores badevægt, så her kunne det være rart at sidde med Kindlens små 300 gram og samtidig kunne skrive noter og lægge elektroniske bogmærker.

Med forsendelse og told kommer den op i 2000 kroner. Jeg tror godt, jeg kan vente til der kommer flere danske e-bøger.

Comments (4)

Bliver Afghanistan et nyt Vietnam?

Oktober 2009 blev den hidtil blodigste måned for det amerikanske militær,  skriver New York Times.

8 amerikanske soldater mistede livet tirsdag og i alt 53 soldater er dræbt i denne måned, og det er altså det højeste tal siden invasionen i 2001.

Under vietnamkrigen fra ca. 1960-1973 mistede USA 58.000 soldater, mens tabstallet for Afghanistan ”kun” er på 906  (Ifølge Icasualties ). Der er altså meget store forskelle på de to konflikter, men der er også nogle ligheder.

I Vietnam kæmpede USA en såkaldt asymmetrisk krig mod Vietcong, en low-tech guerilla-bevægelse, som var svære at skelne fra civile. Amerikanske soldater dræbte tusinder af civile vietnamesere, mens de forsøgte at finde fjenden. USA tæppebombede Vietnam fra luften for at undgå tab, men Vietcongerne kravlede ned i deres huller og kom op igen, når flyene var væk.

I Afghanistan bruges ”smart bombs” og dronefly. Hvor mange civile afghanere, der er slået ihjel, kan vi kun gisne om. Nyhedsmedierne bringer ikke mange billeder fra kampzonen.

I Vietnam voksede det militære engagement støt og roligt indtil USA i 1968 havde ca. 500.000 soldater i Vietnam. I Afghanistan er der nu ca. 68.000 amerikanske soldater . Afghanistan er dobbelt så stort som Vietnam, og der er da også flere kræfter i militæret, som gerne vil have væsentligt flere soldater sat ind . Men hverken USA eller de andre NATO-lande har lyst til at lægge flere ligposer til.

I Vietnam overtog USA en kolonikrig fra Frankrig, der udviklede sig til en grotesk styrkeprøve under den kolde krig. USA allierede sig med Sydvietnams diktator Diem, som ikke ville holde frie valg, og som fængslede og torturerede politiske modstandere, fordi USA var ”nødt til” at inddæmme kommunismen. Formålet med krigen blev stadigt vanskeligere at se og fastholde troen på, og den blev meget upopulær i den amerikanske befolkning.

I Afghanistan startede det jo med Al Qaeda. Nå, nej, det startede med Irak. For Saddam Hussein støttede jo Al Qaeda, gjorde han ikke? Og helt i starten var der jo 9-11. Nu ved jeg det: Afghanistan er gengæld for/sikring mod  9-11.

Der var det : Det er ”krig mod terror”.  På udenrigsministeriets Afghanistan portal kan man læse at :

Formålet med den danske indsats er at forhindre at landet igen bliver et fristed for terrorister.

Men formelt er krigen en slags forvokset afghansk politiaktion. Det internationale samfund hjælper den afghanske regering med at få styr på deres eget land, og NATO har da også et FN-mandat. Så der er ikke noget at komme efter.

Jeg er helt med på, at vi må støtte kampen mod terrorisme, men det er  jo Taliban-bevægelsen og ikke Al Qaeda, vi skyder på. Er Taliban en terrorbevægelse? Vel ikke mere end så mange andre oprørsbevægelser rundt om i verden. Er det antidemokratiske fundamentalister med en forfærdelig politik? Ja, da. Men er det prisen værd at bekæmpe dem?

Danmark har mistet 27 soldater i alt, senest 1 i sidste uge. Den 9. April 1940, hvor dansk territorium var direkte truet faldt 13. Det er i sandhed en globaliseret verden, vi lever i.

Jeg kunne godt tænke mig at være en flue på væggen i  statsministeriet og udenrigsministeriet,  når de diskuterer Danmarks engagement i Afghanistan. For efter det afghanske farcevalg  synes jeg efterhånden det bliver vanskeligere at holde fast i begrundelsen for at være der. Karzai har jo ikke et demokratisk mandat fra den afghanske befolkning.

Bidrager de danske styrker i Afghanistan til Danmarks sikkerhed ? Næppe. Terrorismen er global. Al Qaeda-ledere, heriblandt mr. Bin Laden himself har angiveligt søgt ly i Pakistan – burde vi så ikke føre krigen videre der?

I dag er to terrormistænkte anholdt i Chicago – meget langt fra Helmand. Hvis vi følger rationalet bag Afghanistan-krigen, bør vi altså gå i krig mod Chigaco, da de giver ly til terrorister!

Den eneste rationelle grund til at være i Afghanistan er i mine øjne den politiske goodwill vi får ved at støtte vores vigtigste allierede siden 2. Verdenskrig, USA.

Hvis jeg var udenrigsminister, ville jeg prøve at få udarbejdet nogle forskellige exitstrategier, men det er de sikkert også i fuldt sving med over there. De har jo erfaringen fra Vietnam.

Comments (3)

« Newer Posts · Older Posts »
%d bloggers like this: