Archive for Film

Disco-ormene styrer

Discoormene er en sjov og underholdende lille film om individets kamp med sin sociale arv.

Regnormen Bjarne bor under jorden, i hvad der ligner et almindeligt forstadskvarter. Hans mor presser på for at han kan få arbejde i kompostvæsenet, men Bjarne har ikke meget lyst til at sortere og arkivere blade resten af sit liv.

Ved et tilfælde finder han en discoplade fra ’77, og den sætter gang i drømmen om en karriere som discostjerne, og førstepræmien i et TV-talentshow.
Bjarne får samlet bandet “Bjarne og discoormene”, og de går i øveren, hvor der skal slibes nogle musikalske kanter. Der er en meget sjov scene, hvor leadguitaristen spiller riffet fra AC/DC’s “Thunderstruck” til et disconummer.
Bassisten Niller forsøger ved siden af popkarrieren at passe sit mellemlederkursus – der er langt fra discodrømmene til hverdagen i kompostvæsenet.

Ligesom soul- og discomusikkens sorte udøvere måtte kæmpe mod fordomme og snobberi fra hvide, så får regnormene besked på, at de ikke må hedde “Regnormene”.
Bjarnes værste rival, også til sangerinden Gurlis gunst, er den selvfede bille Tony Dennis, som tydeligvis er baseret på den hvide crooner Tony Bennett.

Discoormen Bjarne kunne godt minde lidt om Teodor Amsted i “Den forsvundne fuldmægtig”. Et røvkedeligt hverdagsliv med faste rutiner og uden overraskelser.
Regnormene Bjarne og Niller tumler således med et særdeles genkendeligt problem: Hvorfor skal vi gå på arbejde eller i skole hver dag, når vi hellere vil … booogie?

Skriv en kommentar

Hipoen og Værnemageren (Flammen og citronen 2)

Ole Christian Madsens film om de to modige danske modstandsfolk Bent Faurschou-Hviid og Jørgen Haagen Schmidt har fortjent sin succes. Det er en underholdende og medrivende film. Den fremstiller ikke de to hovedpersoner som tegneseriehelte, dog virker Mads Mikkelsens Citron med sit hold-up mod den nazistiske købmand lidt mere anløben end Flammen.

Det er ikke som i amerikanske krigsfilm fra 50’erne og 60’erne, hvor det er meget let at identificere de gode og de onde. Da jeg så filmen, ændrede jeg løbende opfattelse af spionen Ketty Selmer, der både ligger i med Flammen og gestapochefen, og politiadvokat Leifer, der beordrede likvideringer af tyskere, som han selv havde samarbejdet med. Gestapochefen ændres også nærmest til “good guy”, da han griber ind overfor tyske soldater, der håner Flammmens og Citronens lig tilsidst.
I filmen er det altså ikke så entydigt, hvem der er helte og hvem der er skurke – bortset fra Schalburg-korpset. De rigtige modstandsfolk må også have haft svært ved at vide, hvem de kunne stole på, så her tror jeg filmen giver et realistisk billede af tidens paranoia.

Et problem kan være, at “Flammen og Citronen” nu kommer til at repræsentere besættelsestiden for kommende generationer, som historikeren Niels Wium Olesen skriver i en debat på avisen.dk Fiktionsfilm har stor betydning for unges historieopfattelse, det kan jeg som underviser skrive under på.
Modstandskampen var meget andet end likvideringer. Den illegale presse og sabotageaktionerne fylder ikke meget i filmen, som heller ikke fortæller om de 1800 danskere, der kæmpede for tyskerne på østfronten i Frikorps Danmark eller de ca. 100.000 danskere, som arbejdede i Tyskland.

Men det kan man jo ikke bebrejde Ole Christian Madsen og Nimbus film, der har kunstnerisk frihed til at lave den film, de vil. “Frit baseret på virkelige hændelser”, stod der vist i starten.

Og dog. Instruktøren leger lidt med koderne, da filmen starter med autentiske klip. I en kort scene præsenteres Flammens tilholdssted med tilføjet falsk patina – man ser Thure Lindhardt på støvede og ridsede billeder. Er det fordi instruktøren godt ved, at historiske fiktionsfilm påvirker historieopfattelsen ?

Nu venter vi bare på filmen om de danske antihelte fra besættelsestiden. Der ligger sikkert masser af spændende værnemager-historier, der venter på at blive fortalt i de gamle protokoller fra retsopgøret efter 1945.

Mon “Hipoen og Værnemageren” vil lokke 350.000 i biografen ?

Vil du vide mere, så prøv Frihedsmuseets webudstilling om Flammen og citronen eller læs kronikken af Bent Koch, tidligere medlem af Holger Danske.

Fædrelandet!

Skriv en kommentar