Overbliksforløb i dansk og historie

Tegneserie af 3.t (2010)

Tegneserie af 3.t (2010)

Senest i starten af studieretningsforløbet skal eleverne have et overbliksforløb i dansk og historie. Derefter skal de skrive dansk-historie opgave. Det første møde med krav om fordybelse og fodnoter på gymnasiet.

Jeg har selvfølgelig kørt det nogle gange, men jeg oplever ikke altid at eleverne får det ønskede overblik. Man kan slutte af med at lave tidslinjer eller simple tegneserier, som I kan se et eksempel på her.

Jeg brugte Emkjær (red.) “Verdenshistorisk oversigt” , Systime (forkortet ‘VHO’ ) , forskellige kilder på nettet og nogle tekster, der egner sig til “historisk læsning”, dvs. de fiktive fortællinger læses med fokus på nogle karakteristiske politiske, økonomiske eller idehistoriske forhold. Det er en god idé at bevidstgøre eleverne om at det netop er én ud af mange læsemetoder, allerede i 1.g.

Hvordan gør I det på din skole?

Hvilke tekster læser du?

Hvordan skemalægges det?

Hvordan kobler du forløbet til dansk-historieopgaven?

Comments (5)

Hvad skal mit gym med facebook? #skolechat

Skal gymnasier og skoler bruge tid og kræfter på at vedligeholde en facebookside ved siden af deres lovpligtige hjemmeside? Jeg har oprettet en til Herning Gymnasium uden helt at vide hvorfor. Det var vel nok lidt fordi de andre skoler gør det .. ?

Fordele:

  • Det er en platform, som mange elever kender og tjekker jævnligt.
  • Det giver opmærksomhed, når elevers venner ser de “liker” eller kommenterer noget, vi laver. Det er let at nå ud til mange.

Ulemper:

  • Vi medvirker til at et privat firma indsamler oplysninger om vores elever, som de videresælger til tredjepart.
  • Vi giver facebook lov til at bruge vores medier og tekster i sammenhænge, vi ikke har kontrol over.
  • Facebook kan ændre vilkårene for brug af deres tjenester med kort varsel.

Jeg har det nok lidt som Robert de Niro i “Heat”:

2013-02-28 15_14_42-30 seconds... - YouTube – Google Chrome

 

“Don’t let yourself get attached to anything you are not willing to walk out on in 30 seconds flat if you feel the heat around the corner.”

 

Man skal ikke gøre sig mere afhængig af dem, end at man kan lukke skidtet ned igen uden det ødelægger for meget…. derfor vil jeg heller ikke bruge facebook til andet end højest ad-hoc kommunikation med mine elever.

Hvad tænker du?

 

Skriv en kommentar

Giganternes fald

Fall of Giants (The Century Trilogy #1)Fall of Giants by Ken Follett

My rating: 4 of 5 stars

Jeg har læst den danske version.

Fængende historisk roman, selvom figurerne er på kanten til at være klicheer nogle gange. Den intelligente, men fattige tjenestepige og den arrogante og stolte jarl. Nogle af romanens helte er lidt for historisk bagkloge og mener de rigtige ting. Det er som de har replikker, som kommer fra Follets historiekonsulenter på romanen. Fx kan de forudse at der bliver en stor krig ud af Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien, og den tyske officer Walter kæmper ihærdigt imod dolkestødslegenden efter krigen.

Men denne kritik viser jo bare, at man lever sig ind i historien, og jeg har da også følt mig godt underholdt igennem alle 935 sider. Spændende skildring af slaget ved Somme, kampen for kvinders stemmeret og den russiske revolution. Jeg vil da overveje at bruge uddrag herfra i undervisningen.

Jeg vil klart mene, at man kunne lave op til flere forskellige SRP-projekter i engelsk/historie med udgangspunkt i denne roman.

Skriv en kommentar

Ville du tage imod en drink fra en fremmed i byen?

… hvis du er over 18, selvfølgelig!

Her er en idé til at træne materialekritik i 1.g.

Start en lektion med det meget vigtige spørgsmål ovenfor. Eleverne undrer sig selvfølgelig og nogle vågner og bliver pludselig meget aktive : ”Det tør jeg da godt”, ”Ja, da”, osv.

”Men æh.. den kan jo være ’spiked’…”

Så holder jeg fast: Hvornår vil du tage imod en drink, fra én du ikke kender?

Så kommer svarene:

– ”Hvis jeg har set den blive skænket op af en bartender” (indvending: nogle bartendere er med til at putte sovemiddel i drinks ved vi, vistnok fra ’Paradise’ eller ’Sunny Beach’) , ok, hvis jeg har set den blive skænket op af en bartender, jeg kender.

– ”Hvis én af mine venner siger god for den fremmede.”

– ”Hvis han har pænt tøj på … ” (Så pæne mennesker er åbenbart … pæne, spørger jeg?)

– ”Hvis den dufter normalt” .

– “Hvis han er sød”.

Ergo: Hvis andre kilder siger god for den fremmede, så er jeg mere tryg.

Så beder jeg eleverne om at finde materiale på nettet om noget, vi er i gang med, Jyske Lov, fx og så skal de finde de 3 bedste hjemmesider og begrunde deres valg. Vi finder frem til afsenderne og googler dem.

Det er jo ikke for at opfordre til druk eller noget – men sammenligningen gør det nemmere at forstå for nogle elever, tror jeg. De er jo faktisk kritiske på mange andre områder end lige nettet. Men dårligt materiale er lige så farligt for din opgave, som sovemiddel er for din krop.

Og så siger vi skål.

Skriv en kommentar

Skriftlig aflevering: Kronik om Danmark og krisen

Skriv en kronik om, hvordan du mener Danmark skal tackle krisen i de kommende år med udgangspunkt i statsministerens nytårstale.

Du kan også se talen hos Statministeriet

I kronikken skal du først lave en sprog- og argumentationsanalyse af HTS nytårstale fra 1/1 2013. Her kan du fx arbejde med metaforbrug, appelformer, sprog ift. målgruppen, HTS’ ”elocutio” (udførelse af talen). Tag fat i det, du finder mest relevant – brug danskfaglige begreber. Jeg forventer, at du selv laver nogle underafsnit med forskellige emner og citater fra talen.

Herefter skal du skrive en selvstændig del, hvor du vurderer talen og måske endda selv fremsætter nogle ideer. Du må gerne læse og bruge andres vurderinger af talen på netaviserne, men prøv at tænke selv (også.)

Skriv gerne ideer til både første og anden del herunder – hvis du tør.

Læs mere her om kronikken som genre.

Comments (11)

Gør Google os dummere?

“The most of my information I got from websites on the internet”

(SRP-elevs abstract 2012)

Jeg har nu læst de fleste af de SRP-opgaver, som jeg er censor på i år. Tendensen er klar: Eleverne bruger mindre tid på at læse trykte bøger og mere tid på online materiale.  Og det er vel bare en naturlig udvikling i en digital tidsalder. Om 5-10 år så ser man ikke længere henvisninger i opgaver til bøger, ligesom man heller ikke ser henvisninger til runeindskrifter. Bør det så bekymre os?

Er opgaver baseret på online materiale mere overfladiske/dårligere end opgaver baseret på læsning af traditionelle bøger? Min umiddelbare, personlige og helt udokumenterede fornemmelse er ja. Det er en tendens, at eleverne er blevet mere flygtige og overfladiske i deres hoveder, men selvfølgelig og heldigvis er der undtagelser.

RIP læsende hjerne. Velkommen digitale hjerne? (Undskyld Google, men jeg linker kun til billedet….)

Jeg har i år for første gang set en henvisning til en bog på Google Books – altså en onlineudgave af en papirbog. Men Google må på grund af ophavsretten kun vise et begrænset antal sider. Hvorfor har eleven dog ikke bevæget sig ned på biblioteket? Bekvemmelighed?

En anden elev har for emnet meget relevant trykt bog på sin litteraturliste. Men der er ikke henvist til den på noget tidspunkt i opgaven. Har eleven overhovedet åbnet den?

Nettet vinder terræn som medium i forhold til trykte bøger.

Fra dykker til surfer

En undersøgelse viste i 2006 at 89% af de canadiske ”college students” begyndte informationssøgning på Google i stedet for en bibliotekshjemmeside. (Barry Cull) Det er en stor udfordring at få elever til at grave dybere end Google.

Netmedieforskeren Nicholas Carr mener ligefrem at Google gør os dummere:

“Once I was a scuba diver in the sea of words, but now I zip along the surface like a guy on a Jet Ski”

Dertil kommer, at vi skal håndtere de sociale mediers fristelser samtidig med at vi arbejder, fordi vi er online 24-7 overalt. ”Sådan var det ikke i 90’erne”, da jeg skrev opgaver.

Som dansklærer støder jeg på elever, der påstår de aldrig har læst en rigtig bog, før de skal læse et selvvalgt værk på gymnasiet. Der læses stadig masser af trykte bøger, men ikke i 95% af en ungdomsårgang.

Eleverne bruger generelt materiale, der er frit tilgængeligt online. Wikipedia, netleksika. Det kan være fint nok til at faktatjekke ting, men det er jo ikke det samme som at sætte sig ned og læse hele kapitler i fx Niels Wium Olesens ”Den store krig” på 400 sider. De googler ’Ludendorff’ og får nogle henvisninger til leksikale brudstykker og nogle fine billeder, som de klistrer sammen uden den store kontekstforståelse.

Måske lider specielt historieopgaver under dette ”konteksttab”, da historie jo for hulen går ud på at forstå ”the big picture”?

”Den store krig” fås da også som e-bog, siger du? Ja, måske (jeg kan ikke finde den) men jeg har endnu ikke set elever henvise til en e-bog. Derfor håber jeg at forlagene bliver enige med eReolen – for det er vigtigt at gøre kvalitetsindhold digitalt tilgængeligt online. Nu. Ellers får vi en videnskløft mellem papirviden og onlineviden. Jeg vil mene at man burde bruge flere bibliotekspenge på dette.

Men selv hvis vi forestillede os at alt trykt materiale også kunne læses på en skærm – så er det langtfra sikkert at det vil blive fordøjet og bearbejdet på samme måde.

Hvad gør internettet i det hele taget ved vores læsning ? Neurologen Maryanne Wolf mener, at der er ved at ske en kognitiv revolution fra den læsende hjerne til den digitale hjerne. Og det er jo ikke kun eleverne, der går online, mens lærerne sidder med tunge folianter i skødet. Tænk over det: Hvor tit læser du mere end 5 minutter på den samme tekst på en skærm? Jeg tror efterhånden kun det er Information, som lægger længere, gode artikler ud på nettet. Ellers bliver man jo hele tiden sendt videre ad nye links. Efter 10 minutter ved skærmen har jeg nogle gange glemt, hvad det egentlig var jeg søgte efter. 3-4 klik har sendt mig et helt nyt sted hen, til en anden kontekst. Hjernen skal bruge tid på at afkode den nye kommunikationssituation og vurdere lødigheden i stedet for at forstå det faglige indhold.

Bliver du ikke også lidt distraheret af de underlige links til højre for denne tekst?

Når man sidder med en papirbog, så er der én tekst, hvor man i teorien har mulighed for at læse lineært i længere stræk i halve og hele timer uden stop. Selvfølgelig kigger man både frem og tilbage og streger under. Men man bliver i samme ”kontekst” i længere tid ad gangen. Man læser om pestens udbrud i 1347 og får ny information, som man måske ikke selv har ledt efter. Den nye information må bearbejdes og fører til nye spørgsmål.

Når man informationssøger på nettet, så går man typisk efter at få svar på bestemte spørgsmål. Fx ”Hvor udbrød pesten”. Man skimmer overskrifter og nøgleord for at nå frem til målet. Man klikker sig frem og tilbage mellem forskellige websider. Man søger på nøgleord og finder dermed ikke nye ting, som man jo af gode grunde ikke kan søge efter. Webtekster er typisk kortere, fordi vi ikke læser så længe ad gangen. (Eller de skrives kortere, fordi man ikke kan læse så længe ?) Hvis vi ikke finder det hurtigt, så surfer vi videre.

”Digital dybdelæsning/studielæsning”

Jeg har her fokuseret på ulemperne ved den digitale informationssøgning.  Der er selvfølgelig også masser af fordele, så lad os nu være konstruktive. Hvordan lærer vi eleverne at blive gode digitale dybdelæsere?

1)      Man kunne anbefale at indføre offlinetid, når man arbejder. Også i timerne på skolen. Hiv netkablet ud, eller sluk for wifi-knappen i kontortiden.

2)      Jeg tror mange elever opfatter bogmediet i sig selv som altmodisch. De har det næsten med bøger, som vi har det med runesten: Skal vi virkelig bruge tid på det ? Er det ikke forældet viden? Det vil de ikke gøre, hvis det er e-bøger. Man skal lære eleverne at arbejde med e-bøger på IPad, Kindle eller whatever.  At bruge markeringsværktøjer  og i det hele taget overføre de kendte læseteknikker fra papirbogen som skimme- overbliks- og studielæsning på e-bøger.

P.S. Godt nytår !

Kilder: “The most of my information is from the internet” 🙂

Jeg tænker at dette må være et vigtigt felt for læseforskerne. Ved nogen hvem der forsker i online læsning og kognition? Så vil jeg gerne vide det.

Nicholas Carr: ”Is Google making us stupid”.

Barry Cull: “Reading revolutions: Online digital text and implications for reading in academe

Comments (7)

Blog hard i 2013?

Man ved jo ikke, hvem man skriver til, når man blogger. Om nogen overhovedet. Derfor er det meget sjovt at se statistik for et helt års visninger af bloggen.

Man får helt lyst til at skrive igen.

Mange har åbenbart læst  “Skriv en god kronik”. Jeg formoder, det er gymnasieelever. Hvis de følger mine anvisninger, så håber jeg ikke de får høvl for det af mine kolleger på andre skoler…. Kommer ‘skriv en litterær artikel/et essay/en international bestseller’ i 2013… ?

Fuld rapport her.

Hvad er egentlig formålet med min blog? Jeg ved det faktisk ikke helt. Det er vel en form for selvterapi og en måde at tænke højt på.

Måske skulle man prøve at sætte indlægsfrekvensen lidt op i det nye år?

 

Skriv en kommentar

Udkast til elevhenvendte tekster om at skrive i historie

På Herning Gymnasium er vi i gang med at lave en oversigt over forskellige skriftlige genrer.

Nedenstående er tænkt som 3 forskellige opslag eller stop på skrivevejen – vil det kunne hjælpe/forstås af vores elever?

Fremstilling, redegørelse (eller skal vi kalde det undersøgelse) :

I historieopgaver kan du blive bedt om at gøre rede for eller undersøge fx årsagerne til nogle historiske begivenheder. Her skal du skrive en tekst, som ligner det vi kalder fremstilling i vores egne historiebøger: Du forklarer med egne ord hvad der skete og hvorfor det skete ud fra alt det materiale du har læst og fundet brugbart.

Du skal naturligvis svare på din opgaveformulering, men du skal selv sørge for struktur i dit svar. Bliver du bedt om at undersøge årsagerne til den russiske revolution, kunne man fx opdele i underafsnit om de politiske forhold i zarstyret, bøndernes vilkår, 1. verdenskrig og bolsjevikpartiet/Lenins betydning.

Ex:

1: Årsagerne til den russiske revolution

1.1. Zarstyret

(din tekst)

1.2. Bøndernes vilkår

1.3. 1. verdenskrig

1.4. Bolsjevikpartiet

(osv.)

2: Bolsjevikpartiets propaganda

Du skal vælge hvornår du ”zoomer ud” og skriver panoramisk, dvs dækker måske 50 års på nogle få linjer, og hvornår du ”zoomer ind” og bruger måske flere sider på at forklare  et enkelt møde set fra forskellige vinkler. Din vægtning af forskellige begivenheder skal selvfølgelig svare til kravene i din opgaveformulering.

Din fremstilling skal dokumenteres ved at du henviser til det materiale du har brugt; som regel kilder og andre historikeres fremstillinger i forskellige medier. Henvisninger laves ved hjælp af fodnoter. Du får vist det i It-undervisningen – eller du kan spørge din faglærer. (evt. link til screencast?) Se også afsnit om ”Dokumentation”

Kildeanalyse

Ligesom en detektiv eller politimand må historikeren forsøge at opsnuse forskellige spor og søge at få oplysninger fra enkeltpersoner bekræftet andre steder. Mennesker kan bevidst eller ubevidst fortie eller fordreje et hændelsesforløb, så de selv ser bedre ud eller modstandere ser værre ud. Det betyder ikke nødvendigvis at kilden skal stemples som utroværdig og helt forkastes – det kommer an på, hvad man bruger den til – hvilke spørgsmål man stiller.

Ex: Hvis jeg skal vide noget om det tyske socialdemokratis politik i 1920’erne, så kan jeg søge viden i Hitlers ”Mein Kampf”. Men han er nok tilbøjelig til at fremstille det meget negativt. Hvis jeg derimod spørger hvordan Hitler opfattede sig selv ift. det tyske samfund, så er det jo en meget troværdig kilde.

En god kildeanalyse er altid styret af problemformuleringen. Du må aldrig bare slavisk gennemgå kilden efter et analyseskema – selvom analyseskemaer kan være gode at have til at ligge ved siden af, når man arbejder med kilder. For hvad er formålet med det? Du skal ikke bare konstatere at ”Kildetypen er en dagbog” – det interessante er hvilke konsekvenser det har for, hvordan du bruger kilden. Inddrag kildekritiske overvejelser, når det er relevant. Integrér små kildeanalyser i din fremstilling.

Vi skelner mellem historiske levn og beretninger. En flintesten er et levn, men ikke en beretning, den fortæller ikke selv noget om fortiden. En politisk tale af Helle Thorning Schmidt er et levn fra vores tid, men indeholder også ofte beretning om fortiden. Det er historikeren (Dig!) som afgør, om du mest bruger kilden som levn eller beretning. En historiebog er også både et levn og en beretning – det kan man se ved at undersøge hvordan fremstillinger af Danmarks samarbejdspolitik under den tyske besættelse ændrer sig fra 1945 og frem.

Dokumentation og citatteknik

I historie skal du vise, at du kan ”dokumentere viden”. ’Dokument’ kommer af det latinske ord ’documentum’, der betyder ’bevis’. At dokumentere betyder altså nærmest at bevise. I historie må vi nok ofte nøjes med at sandsynliggøre – det er umuligt at bevise at årsagerne til industrialiseringen var dit eller dat – men vi kan forsøge at sandsynliggøre og argumentere for nogle sammenhænge.

Vi kan måske sammenligne det lidt med en retssag : Både anklager og forsvarer bygger deres sager på beviser – som altså kan sammenlignes med historikerens kilder. I retssagen kan både forsvarer og anklager afhøre vidner og fortolke bevismateriale, så det taler for både det ene og det andet synspunkt og juryen må så på baggrund af retssagen komme med en konklusion i deres dom.  Det samme må historikeren.

Vi kan aldrig være 100% sikker på at vi kommer frem til sandheden, men jo flere beviser vi kan indsamle, som peger i en bestemt retning, jo bedre.

 

Tak fordi du læste så meget… 🙂 Fortæl mig, hvad du tænker ?

Comments (2)

Undervisning i danskfagets metode

Mange elever bliver meget fjerne i blikket, når man siger ’metode’. Det er noget svært og abstrakt. Måske er det lettere at forstå, når man griber fat i deres hverdagserfaringer.

For at få det lidt ned på jorden kan man lave følgende øvelse: Lad eleverne udfylde de manglende felter i nedenstående skema. Første kolonne skriver man 3-4 forskellige vidensområder, i anden kolonne konkrete eksempler på hverdagsmetoder og i 3 kolonner mål for aktiviteten. Et mål på facebook kan være at få flere venner , fx.

Vidensområde                      /             Metode                   /                Mål

Fodbold

Bagning (ikke på det modsatte køn)

Musik

Facebook

Eleverne får 5 minutter til at udfylde felterne. Der er to pointer med øvelsen:

1)      ’Metode’ betyder ’vejen til målet’. Det er lettere at se med bagning end med den hermeneutiske spiral.

2)      Målet er styrende for hvilken metode, man vælger.

Jeg tror 10-øren faldt for et par et stykker. “Nåeh, er det bare dét, det betyder.”

Det skal selvfølgelig overføres på undervisningen i danskfagets metoder : Hvorfor vælger man at bruge hhv. biografisk, nykritisk, strukturalistisk, læserorienteret, ideologikritisk, psykoanalytisk og-hvad-de-ellers-hedder metode – læseren har en kæphest, et mål med sin læsning, som ofte rækker udover at forstå teksten i sig selv. Derfor vælger man at læse

Og det skal overføres på AT, hvor målet jo er at få svar på sin problemformulering.

Hvordan underviser du i danskfagets metoder?

Skriv en kommentar

AT vejlede eller ikke at vejlede

Nu hvor denne sæsons AT-eksaminer og årsprøver er gennemførte, har jeg spekuleret lidt over et dilemma, når man vejleder eleverne som dansklærer.

Billede

Man lader sig nogle gange rive lidt med af en idé og et emne, hvor man skal bruge et hjørne af det kæmpestore danskfag, som man ikke har undervist eleverne i. Det bliver ikke nemmere, hvis man er vejleder for elever, man ikke kender.

I en 2.g klasse kørte vi ministeriets eksamensforløb ”Fremtiden – visioner og forudsigelser” som årsprøve. Her har mine elever arbejdet med bl.a. retorik og argumentation, filmanalyse, ”formidlingsanalyse” af sagprosatekster, digt/roman/novelleanalyse, reklameanalyse. Men hvad nu, hvis man ikke har nået det i danskundervisningen endnu? Skal man så sige ”Nej, du skal vælge noget, du har haft ?” og risikere at 30 elever  vælger at analysere ”An inconvenient truth” som danskdelen af projektet ?

Nogle erfaringer?

Skriv en kommentar

Older Posts »
%d bloggers like this: