På Herning Gymnasium er vi i gang med at lave en oversigt over forskellige skriftlige genrer.
Nedenstående er tænkt som 3 forskellige opslag eller stop på skrivevejen – vil det kunne hjælpe/forstås af vores elever?
Fremstilling, redegørelse (eller skal vi kalde det undersøgelse) :
I historieopgaver kan du blive bedt om at gøre rede for eller undersøge fx årsagerne til nogle historiske begivenheder. Her skal du skrive en tekst, som ligner det vi kalder fremstilling i vores egne historiebøger: Du forklarer med egne ord hvad der skete og hvorfor det skete ud fra alt det materiale du har læst og fundet brugbart.
Du skal naturligvis svare på din opgaveformulering, men du skal selv sørge for struktur i dit svar. Bliver du bedt om at undersøge årsagerne til den russiske revolution, kunne man fx opdele i underafsnit om de politiske forhold i zarstyret, bøndernes vilkår, 1. verdenskrig og bolsjevikpartiet/Lenins betydning.
Ex:
1: Årsagerne til den russiske revolution
1.1. Zarstyret
(din tekst)
1.2. Bøndernes vilkår
1.3. 1. verdenskrig
1.4. Bolsjevikpartiet
(osv.)
2: Bolsjevikpartiets propaganda
Du skal vælge hvornår du ”zoomer ud” og skriver panoramisk, dvs dækker måske 50 års på nogle få linjer, og hvornår du ”zoomer ind” og bruger måske flere sider på at forklare et enkelt møde set fra forskellige vinkler. Din vægtning af forskellige begivenheder skal selvfølgelig svare til kravene i din opgaveformulering.
Din fremstilling skal dokumenteres ved at du henviser til det materiale du har brugt; som regel kilder og andre historikeres fremstillinger i forskellige medier. Henvisninger laves ved hjælp af fodnoter. Du får vist det i It-undervisningen – eller du kan spørge din faglærer. (evt. link til screencast?) Se også afsnit om ”Dokumentation”
Kildeanalyse
Ligesom en detektiv eller politimand må historikeren forsøge at opsnuse forskellige spor og søge at få oplysninger fra enkeltpersoner bekræftet andre steder. Mennesker kan bevidst eller ubevidst fortie eller fordreje et hændelsesforløb, så de selv ser bedre ud eller modstandere ser værre ud. Det betyder ikke nødvendigvis at kilden skal stemples som utroværdig og helt forkastes – det kommer an på, hvad man bruger den til – hvilke spørgsmål man stiller.
Ex: Hvis jeg skal vide noget om det tyske socialdemokratis politik i 1920’erne, så kan jeg søge viden i Hitlers ”Mein Kampf”. Men han er nok tilbøjelig til at fremstille det meget negativt. Hvis jeg derimod spørger hvordan Hitler opfattede sig selv ift. det tyske samfund, så er det jo en meget troværdig kilde.
En god kildeanalyse er altid styret af problemformuleringen. Du må aldrig bare slavisk gennemgå kilden efter et analyseskema – selvom analyseskemaer kan være gode at have til at ligge ved siden af, når man arbejder med kilder. For hvad er formålet med det? Du skal ikke bare konstatere at ”Kildetypen er en dagbog” – det interessante er hvilke konsekvenser det har for, hvordan du bruger kilden. Inddrag kildekritiske overvejelser, når det er relevant. Integrér små kildeanalyser i din fremstilling.
Vi skelner mellem historiske levn og beretninger. En flintesten er et levn, men ikke en beretning, den fortæller ikke selv noget om fortiden. En politisk tale af Helle Thorning Schmidt er et levn fra vores tid, men indeholder også ofte beretning om fortiden. Det er historikeren (Dig!) som afgør, om du mest bruger kilden som levn eller beretning. En historiebog er også både et levn og en beretning – det kan man se ved at undersøge hvordan fremstillinger af Danmarks samarbejdspolitik under den tyske besættelse ændrer sig fra 1945 og frem.
Dokumentation og citatteknik
I historie skal du vise, at du kan ”dokumentere viden”. ’Dokument’ kommer af det latinske ord ’documentum’, der betyder ’bevis’. At dokumentere betyder altså nærmest at bevise. I historie må vi nok ofte nøjes med at sandsynliggøre – det er umuligt at bevise at årsagerne til industrialiseringen var dit eller dat – men vi kan forsøge at sandsynliggøre og argumentere for nogle sammenhænge.
Vi kan måske sammenligne det lidt med en retssag : Både anklager og forsvarer bygger deres sager på beviser – som altså kan sammenlignes med historikerens kilder. I retssagen kan både forsvarer og anklager afhøre vidner og fortolke bevismateriale, så det taler for både det ene og det andet synspunkt og juryen må så på baggrund af retssagen komme med en konklusion i deres dom. Det samme må historikeren.
Vi kan aldrig være 100% sikker på at vi kommer frem til sandheden, men jo flere beviser vi kan indsamle, som peger i en bestemt retning, jo bedre.
Tak fordi du læste så meget… 🙂 Fortæl mig, hvad du tænker ?
Adjunkten 